En detektorfører har gjort et unikt smykkefund. På en vestjysk mark stod han pludselig med en klump jord, som indeholdt en særlig guldørering fra 1000-tallet. Øreringen stammer sandsynligvis fra Egypten, og der er aldrig før fundet et lignende smykke i hele Skandinavien.
- Der findes på verdensplan kun 10-12 stykker. Alle i gamle museumssamlinger i USA, Storbritannien eller arabiske lande. Sådan et stykke er et unikum, siger arkæolog og museumsinspektør Peter Pentz fra Nationalmuseet.
Men findestedet, en mark i Bøvling nær Lemvig, vækker undren.
- Hvorfor hulen er den havnet i Jylland? Det er interessant, siger Peter Pentz.
Denne lille video lavede detektorfører Frants Fugl Vestergaard kort efter, at han havde fundet det usædvanlige guldsmykke.
Efter tusind år i jorden på en vestjysk mark kan museumsinspektør Peter Pentz kun gætte sig til et svar.
En mulig forklaring kan være, at kejseren i Byzans har doneret øreringen til en dansk viking, som var i hans livgarde. (Det Byzantinske Rige er betegnelsen på det kristne rige, der voksede ud af Romerrigets østlige dele og havde Konstantinopel (tidligere Byzans, nu Istanbul) som hovedstad, red.)
En anden tese lyder, at smykket er kommet til Danmark med en dansker, som har været på pilgrimstur til det østlige middelhav.
- Men jeg tror dog, at øreringen er fra Kairo i Egypten. Andre lignende halvmåneformede øreringe, vi har i museumssamlinger, stammer derfra, siger Peter Pentz.
På en skala fra 1 til 10, hvor 10 er det bedste, betegner han fundet fra Bøvling som et rent 8-tal.
Blandt andet på grund af smykkets emaljearbejde, som man herhjemme bedst kender fra Dagmarkkorset, der i 1683 blev fundet i en af de kongelige grave i Skt. Bendts Kirke i Ringsted.
- I kvalitet er emaljen på øreringen ikke helt så god som Dagmarkorset. Men hvor Dagmarkorset er fundet i en dronningegrav, hvor kontekst giver sig selv, er øreringen fundet uden kontekst på en mark i Vestjylland. Det er lidt fascinerende med detektorfund, at man kan forestille sig meget, siger Peter Prentz.
Et drømmefund
Fantasien har også fået vinger hos 54-årige Frants Fugl Vestergaard fra Gudum ved Lemvig.
Det var hans metaldetektor, der præcis klokken 9.57 den 30. april i år begyndt at bippe, da han gik på den vestjyske mark.
- Man glemmer ikke, når man finder et drømmefund. Så står tidspunktet lysende klart, siger Frants Fugl Vestergaard, der slet ikke havde forventet at finde noget på marken.
- Mange andre detektorførere har gennem årene gået på marken, og den har været pløjet mindst tusinde gange. Så jeg blev lidt paf.
Samme dag, som han fandt smykket, kontaktede han Holstebro Museum, hvor Astrid Toftdal Jensen er museumsinspektør og arkæolog. Hun husker også tydelig dagen.
- Da jeg ser den, tænker jeg, at den er helt vild flot. Vi var alle helt oppe at køre over, at det er fundet i vores område, siger hun.
Øreringen blev hurtigt sendt til Nationalmuseet, hvor konservatorerne på rekordtid har renset guldsmykket, så det allerede fra mandag den 6. december kan indgå i museets igangværende udstilling ’Togtet’, som viser Danmarks største samling af skatte fra vikingetiden.
- Vi tilføjer ikke ret tit nye fund til eksisterende udstillinger, men når vi nu har en udstilling, der fortæller om vikingerne, der tog på togt til middelhavslandene, er det fint, at der tilfældigt kommer et fund fra det område, siger museumsinspektør på Nationalmuseet, Peter Prentz.
For detektorfører Frants Fugl Vestergaard er det et ekstra klap på skulderen, at hans fund hurtigt bliver vist frem.
- Det betyder meget for mig at levere en lille brik til vores fælles kulturarv. Det er ligesom at få en sms, der er 1000 år gammel og få den videresendt, siger han.
Øreringen vil senere også kunne ses på Moesgaard Museum i Aarhus, som i slutningen af februar næste år også har en særudstilling om vikingerne.
Opdateret 6. december med yderligere forklaring på Byzans