Udsatte børn dyrker mindre sport

Det er problematisk, at børn fra udsatte boligområder dyrker mindre foreningsidræt end deres jævnaldrende, mener ekspert.

Børn fra udsatte boligområder må ofte benytter parker og legepladser til boldspil. De er nemlig i mindre grad medlem af idrætsforeninger end deres jævnaldrene. (Foto: © Rune Feldt, Scanpix)

Står der Tingbjerg, Tåstrupgård eller Askerød på dit sygesikringskort, så er chancen for, at dine børn dyrker sport i den lokale idrætsklub ikke særlig god.

Børn fra udsatte boligområder spiller nemlig mindre fodbold, tennis og anden sport i idrætsforeninger end deres jævnaldrende.

Det viser en rundringning, som DR har foretaget til de boligsociale indsatser i en række af de udsatte boligområder i hovedstadsområdet.

- Der er rigtigt mange børn og unge, som meget gerne vil gå til en fritidsaktivitet, men deres forældre har ikke råd til at betale kontingent eller udstyr, forklarer Birgitte Degnegård, der er leder af den boligsociale indsats i Tingbjerg.

- Sådan noget som fodbold kræver jo fodboldstøvler, benskinner og den slags, siger hun.

Tendensen bliver bekræftet af flere forskere, som har beskæftiget sig med idræt i udsatte boligområder. En af dem er Jens Troelsen, professor og forskningsleder på Syddansk Universitet.

Han mener, det er et problem, når unge fra udsatte boligområder i mindre grad melder sig ind i idrætsforeningerne. Sport og foreningsliv er nemlig en god indgang til det danske samfund.

- Man får opbygget social kapital, man får udvidet sit netværk og kendskab til andre befolkningsgrupper. Generelt er det også fremmende for integrationsprocessen, at man møder andre mennesker, forklarer Jens Troelsen.

Den vurdering får opbakning fra Birgitte Degnegård.

- Der er for eksempel en frivillig cricketklub i Tingbjerg, og jeg kan se, at de unge, der spiller med, har et fantastisk sammenhold, og det er med til at holde dem væk fra gaderne, fortæller hun.