I to år har Rigsrevisionen kigget Region Hovedstadens akuttelefon 1813 over skulderen. Det skete efter, at samme instans i maj 2017 i en beretning udtalte massiv kritik af 1813.
Beretningen blev lavet efter længere tids negativ omtale af blandt andet personalesammensætning, ventetider til akuttelefonen og ikke mindst patienter, der ikke blev visiteret korrekt.
Men i det seneste notat i sagen, som Rigsrevisionen har udarbejdet 1. marts i år, fremgår det, at Region Hovedstaden har løftet både kvalitet og svartider så meget, at det ikke længere er nødvendigt at holde regionens akutberedskab i ørerne.
Og det er en melding, der vækker glæde hos akuttelefonens ledelse.
- Det er godt for personalet at se, at der er god fremgang, at borgerne er super tilfredse og at der stadig er flere, der ringer, siger direktør i Region Hovedstadens Akutberedskab Freddy Lippert.
K: Ikke retvisende billede
Det er blandt andet den tid, man skal vente, før man kommer til at tale med en læge eller sygeplejerske, som har været et af omdrejningspunkterne for Rigsrevisionens arbejde.
Netop svartiderne er også et af de punkter, som fremhæves i det notat, som nu sætter et punktum for sagen.
- Akuttelefonen (1813, red.) har i perioden 2017-2018 forbedret opfyldelsen af regionens to servicemål for svartider, så de nu opfylder servicemålene for ventetid, skriver Rigsrevisionen i notatet.
Formanden for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg Christoffer Buster Reinhardt (K) anerkender, at der er sket en fremgang over hele linjen hos 1813, men undrer sig over konklusionen om svartiderne.
- Det er ikke et retvisende billede, at 1813 overholder de servicemål, vi har sat. Det var en enlig svale i november, at man har overholdt de her mål.
- Det er uheldigt, at 1813 kun leverede i den måned, hvor Rigsrevisionen afsluttede sin undersøgelse, siger Christoffer Buster Reinhardt.
1813: Borgerne går ikke op i svartider
Målet er, at 90 procent af opkaldende hos 1813 skal besvares indenfor tre minutter, mens alle, der ringer, skal tale med en læge eller sygeplejerske, inden der er gået ti minutter.
Hos akutberedskabets ledelse erkender direktør Freddy Lippert, at der stadig mangler et stykke, før der kan sættes hak ved svartiderne, men han mener ikke, at det er vigtigt for borgerne, at de kommer til hurtigt.
- Det er ikke det, borgerne lægger vægt på. De lægger vægt på, at de bliver behandlet ordentligt, når de kommer igennem, og det er også det, vi forsøger at lægge vægt på, siger Freddy Lippert.
Ifølge ham er ni ud af ti tilfredse med den service, de får, når først de kommer igennem. Samtidig fremhæver han, at borgere der selv vurderer, at de er for syge til at vente, kan trykke sig forbi køen, når de ringer op.
Den køber den konservative Christoffer Buster Reinhardt dog ikke.
- Den gamle lægevagtsordning, som man valgte at erstatte med 1813, besvarede 88-89 procent af opkaldene inden for tre minutter, så jeg synes ikke, det er en urealistisk målsætning. Det er 1813 ikke i nærheden af at gøre, siger den konservative formand for regionens sundhedsudvalg.