RETTELSE: Tidligere havde vi i artiklen ikke givet konsulentfirmaet Rambøll mulighed for at svare på kritikken af miljøkonsekvensrapporten, der ligger til grund for godkendelsen af dumpningen af slam ved Køge Bugt fra anlægget af den kunstige ø Lynetteholm, ud for København. Rambøll har udfærdiget rapporten for By og Havn. Ifølge Rambøll ligger der også yderligere analyser og anden data til grund for at godkende dumpningen af slam i Køge Bugt end den 40 år gamle amerikanske forskningsartikel. Derfor er overskriften ændret, og Rambølls kommentarer er nu tilføjet artiklen.
Siden januar er flere hundredetusinde ton slam blevet dumpet i Køge Bugt.
Det er sket i forbindelse med anlæggelsen af et af Danmarks største anlægsprojekter, den kunstige halvø Lynetteholm i København.
Undervejs har myndighederne, trods kritik og bekymring fra blandt andet den svenske regering, fastholdt, at dumpningen ikke skader havmiljøet i Køge Bugt.
Det er blandt andet sket med henvisning til projektets miljøkonsekvensrapport. Her kan man læse, at dumpningen af slammet "(..) kun vil resultere i en ubetydelig påvirkning af vandområderne (..)".
I rapporten kan man også læse, at konklusionen er baseret på "omfattende studier".
Men DR har gennemgået rapportens baggrundsmateriale og kan afsløre, at der bag de omfattende studier bl.a. gemmer sig en 40 år gammel artikel.
Den er hentet fra en artikelsamling om næringsstoffers påvirkning af flodlejer i USA fra 1981.
Sådan står det ordret skrevet i miljøkonsekvensrapporten, som konkluderer, at dumpningen af slam i Køge Bugt ikke skader havmiljøet:
Det fører nu til massiv kritik fra en række danske eksperter, der samtidig slår fast, at dele af konklusionerne i miljøkonsekvensrapporten om påvirkningen fra dumpingen af slam er ubrugelige.
Ifølge professor ved DTU Aqua Karen Timmermann er den amerikanske artikel nemlig hverken omfattende eller velegnet til at konkludere noget om situationen i Køge Bugt.
- Det er baseret på en række antagelser, som der ikke umiddelbart er dokumentation for, og så nærmer det sig spekulation, siger hun.
DR har også forelagt materialet for Jacob Carstensen og Stiig Markager, der begge er professorer ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. De afviser også, at den amerikanske artikel kan bruges som grundlag for at sige noget om miljøpåvirkningen af dumpningen i Køge Bugt.
- Det betyder, at antagelserne i miljøkonsekvensrapporten ikke holder. Der er tale om en mistolkning af de amerikanske studier, siger Jacob Carstensen.
Amerikansk forsker: Jeg forstår det ikke
Det er lykkedes DR at opspore forfatterne bag den over 40 år gamle artikel.
Fred og Anne Lee hedder det ældre ægtepar, der i 1981 med hjælp fra universitetsstuderende i Texas gennemførte et studie, hvor de undersøgte miljøpåvirkningen fra uddybning af sejlrender i en række amerikanske flodmundinger.
De undrer sig begge over, hvordan deres studie er havnet i miljøkonsekvensrapporten for anlægget af Lynetteholm.
- Vi forstår ikke, hvordan organisationen bag det her projekt har brugt vores data til at komme til den konklusion, at der ikke er nogen betydelig miljøpåvirkning, siger Fred Lee.
De to amerikanere understreger, at hvis deres metode skal fortælle noget om dumpningen af slam i Køge Bugt, så kræver det, at man laver omfattende undersøgelser af de lokale forhold.
- Derfor forstår jeg ikke, hvordan man kan komme frem til en troværdig konklusion baseret på vores studie, siger Fred Lee.
Konsulentfirmaet Rambøll, der har udarbejdet miljøkonsekvensrapporten, mener dog, at de har yderligere resultater fra Danmark, der understøtter konklusionerne i rapporten. Rambølls projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering, Stine Gro Jensen, skriver i et skriftligt svar:
”Rapporten baserer sig på faglige vurderinger foretaget af eksperter med dyb ekspertise inden for området. Konklusionen i rapporten understøttes yderligere af resultater fra andre projekter, som blandt andet Storebæltsbroen og Femern Bælt-forbindelsen, samt flere tekniske baggrundsstudier udført af førende specialister inden for de enkelte områder. Herunder DHI som blev udvalgt af By & Havn specifikt til at vurdere virkninger på miljøet fra sedimentspredning ved anlæg og drift af Lynetteholmen.”
Slammet kan starte negativ spiral
Slammet, der graves op ved Lynetteholm, indeholder en stor mængde næringsstoffer - blandt andet kvælstof og fosfor, og det er netop de stoffer, der bekymrer havmiljøeksperterne.
Bliver de opløst i vandet, kan det medføre algeopblomstringer, iltsvind og en række andre negative konsekvenser for havmiljøet.
- Man får en negativ spiral, hvor vandet bliver mere og mere uklart, og forholdene på bunden for ålegræs og fisk bliver dårligere og dårligere. Så får man et generelt fattigere havmiljø, siger professor ved Aarhus Universitet Stiig Markager.
Ifølge de danske eksperter vil næringsstofferne blive frigivet over tid, og derfor er det relevant at se på, hvordan havmiljøet reagerer på dumpingen over en længere periode.
Det svar kan man ifølge både de danske eksperter og forfatteren til den amerikanske artikel Fred Lee ikke finde i studiet fra 1981.
Fred Lee fremhæver samtidig, at han ikke har målt på forurenet havneslam, og det er ifølge ham manipulation, hvis man overfører hans data til forholdene ved Lynetteholm.
Eksperter: Miljøvurdering holder ikke
Derfor står man efter de danske eksperters opfattelse også med nogle helt ubrugelige antagelser i den rapport, der slår fast, at miljøet kun påvirkes ubetydeligt af dumpningen.
- Jeg tror ikke på de konklusioner, der er i den vurdering omkring effekten af dumpningen. Effekten er større, end der er antaget i rapporten, vurderer professor ved Aarhus Universitet Jacob Carstensen.
Professorkollegaen på Aarhus Universitet Stiig Markager fremhæver også, at der i hans øjne ikke er en rød tråd i de beregninger, der er inddraget i miljøkonsekvensrapporten.
- Det, der bruges i rapporterne, er fuldstændig hat og briller. Et sted står der, at der er lavet konkrete forsøg over 28 dage. Der frigøres 9 procent. Når man så skal bruge det resultat, så bliver det lige pludselig til én procent eller nogle gange til en halv promille, siger han.
De tre professorer er derfor enige om, at der er behov for at gennemføre yderligere undersøgelser af de negative effekter i forbindelse med anlægget af Lynetteholm.
- Jeg har svært ved at se, at man kan lave en vurdering baseret på det materiale, som jeg har set, siger Karen Timmermann.
By & Havn afviser kritikken
Hverken transportminister Trine Bramsen (S) eller miljøminister Lea Wermelin (S) har ønsket at stille op til interview og henviser i stedet til det offentligt ejede selskab By & Havn, der er bygherre på Lynetteholm.
Transportministeriet understreger i den forbindelse, at det er bygherren, der har ansvaret for, at miljøvurderingen er udført korrekt.
Hos By & Havn forklarer udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen, at det er konsulentfirmaet Rambøll, der har inddraget studiet i miljøvurderingen, og By & Havn har tillid til konklusionerne.
- Vi er godt klar over, at der har været drøftelser om, hvorvidt det her er den rigtige tilgang. Det har været drøftet mellem vores rådgivere og myndighederne, og de er enige om, at det er den bedste måde at beregne de her ting på, siger Ingvar Sejr Hansen.
Vi har talt med forfatteren til den konkrete artikel. Han siger, at man ikke kan bruge den på den måde, I har gjort. Hvad siger du til det?
- Det er noget, der har været drøftet gentagne gange mellem vores rådgivere og myndighederne, og de kender godt svaghederne ved studiet, men det er den her måde at beregne det på, der er den bedste.
Hvem har ansvaret, hvis der er antagelser i miljøvurderingen, der ikke er udarbejdet på et korrekt grundlag?
- Så er det myndighederne i sidste ende, for det er dem, der i sidste ende skal kontrollere, at vores rådgiveres udsagn er korrekte og retvisende.
Kommer det her til at betyde noget for projektet?
- Nej. Diskussionen er som sagt ikke ny. Vi kender den godt, og derfor har vi genbesøgt den flere gange, og det gør vi gerne igen. Men de diskussioner, der har været, har ført til, at vores rådgivere og myndighederne igen har konkluderet, at vores tilgang er den rigtige, siger udviklingsdirektør i By & Havn Ingvar Sejr Hansen.
Konsulentfirmaet Rambøll har udarbejdet miljøkonsekvensvurderingsrapporten for By og Havn. Ifølge Rambøll ligger der også yderligere analyser og anden data til grund for at godkende dumpningen af slam i Køge Bugt end den 40 år gamle amerikanske forskningsartikel.
Rambølls projektdirektør og afdelingsleder for miljøvurdering, Stine Gro Jensen, skriver i et skriftligt svar:
”Rambøll står ved vores konklusion i miljøkonsekvensrapporten (VVM) for etablering af Lynetteholm, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører en væsentlig påvirkning af vandområdernes tilstand eller hindrer målopfyldelse af vandets økologiske og kemiske tilstand. Med andre ord vurderer vi på baggrund af VVM-undersøgelsen, at klapningen i det sydlige Øresund ikke medfører væsentlige negative konsekvenser for havmiljøet. Miljøkonsekvensrapporten har været til grundig gennemgang hos de danske myndigheder, som har godkendt den.”