Københavnerne er blevet væsentlig mere positivt indstillede, når det handler om at opføre moskeer i byen.
Det fortæller Brian Arly Jacobsen, adjunkt på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet, til DR P4 København.
Men sådan har det ikke altid været, og da de første planer om at bygge en moske på Njalsgade i København blev introduceret i 1991, vakte det nærmest ramaskrig, siger han.
Ekspert: Tiderne har ændret sig
- Der var demonstrationer mod byggeriet og tusindvis af læserbreve i aviser landet over, siger Brian Arly Jacobsen til DR P4 København.
Men tiderne har ændret sig, og seneste skud på moske-stammen er ifølge Ekstra Bladet udbygningen af moskeen på Dortheavej i det Københavnske Nordvestkvarter.
Her har Det Islamiske Trossamfund planer om at købe naboejendommen til den eksisterende moske til en værdi af 23,7 millioner kroner for at opføre et medborgerhus.
50.000 besøgende på tre dage
Imran Shah fra Islamisk Trossamfund siger i tråd med forskeren, at folkestemningen i stigende grad er for moskeer.
- Vi har hen ved 10.000 gæster om året, som er ikke-muslimer, der kommer til vores hus og gerne vil vide, hvad islam er for en størrelse, siger han til DR P4 København.
Den store interesse har man også bemærket ved den nye stormoske på Rovsingsgade. Da de slog dørene op for få uger siden, kom der over 50.000 besøgende de første tre dage. Brian Arly Jacobsen uddyber københavnernes mere positive indstilling.
Københavnerne er mere positive end resten af Danmark
- Man kan mene, at modstanden mod moskeer kan være relativ stor i den danske befolkning, men især den lokale befolkning i København er blevet mere positivt indstillet overfor moske-byggerier, siger han til DR P4 København.
Den massive kritik over byggeriet af stormoskeen på Rovsingsgade skyldtes primært, at moskeen var finansieret med 150 millioner kroner fra ørkenstaten Qatar.
Cirka 4,5 procent af danskerne er muslimer.