Emilie Kvistbjergs datter Rose kom til verden 23. juli sidste år.
Forud for at mor og datter endelig kunne se hinanden, var Rose i minutterne inden fødslen blevet udsat for 'en helt unødig risiko for skade, fordi der var for travlt'.
Det fremgår af Emilie Kvistbjergs journal fra Rigshospitalet, som DR har fået indsigt i.
- Det er enhver kvindes mareridt, at ens fødsel skal foregå på den måde, siger Emilie Kvistbjerg.
Det hele begyndte at gå galt, da lægerne vurderede, at hendes datter skulle komme til verden gennem et kejsersnit.
‘Levende pige, slap og bleg’
Den sommernat på Riget var meget travl.
Der var kø på operationsstuen, hvor kejsersnittet skulle foretages, og fordi Roses tilstand var stabil i maven, måtte mor og datter vente på at møde hinanden, da andre fødsler den nat på hospitalet var mere akutte.
Men for Emilie Kvistbjerg var tingene ikke stabile.
- Jeg synes ikke, der var tid til at udsætte noget som helst. Det var også derfor, at jeg endte med at få det værst tænkelige kejsersnit, fordi min datter fik det dårligt, fordi der var gået for lang tid, siger Emilie Kvistbjerg.
Klokken 07.10 begyndte datterens hjerterytme pludseligt at falde.
Tre minutter efter vurderede lægerne, at der skulle laves et akut kejsersnit, fremgår det af fødselsjournalen.
- I det øjeblik, hvor de ser, at hjerterytmen er faldet drastisk, løber der to mennesker ind og kaster mig ned på briksen, og så er det ind på operationsstuen. Der begynder jeg at græde, siger Emilie Kvistbjerg.
14 minutter senere kom hendes datter Rose til verden.
‘Der fødes levende pige, slap og bleg,’ konstateres det i journalen.
Traumet fra fødslen sidder stadig i kroppen på Emilie Kvistbjerg. Også selvom Rose har det godt i dag.
Traumet er Emilie Kvistbjerg ikke alene om at have.
En lang række andre kvinder, der inden for de seneste to år har født på Region Hovedstadens hospitaler, har haft lignende oplevelsre som Emilie Kvistbjerg.
Oplevelser der har sat dybe ar.
DR har interviewet fem kvinder om deres fødsel på Region Hovedstadens fødselsafdelinger. Flere af kvinderne bryder i dag sammen i gråd, når de skal genkalde minderne om den dag, de blev mor.
I billedhjulet her kan du læse de fem kvinders beretninger:
Organisation har modtaget mere end 120 vidnesbyrd
Kvinderne fortæller samstemmende, at der var alt for travlt under deres fødsel. Deres oplevelse af travlhed understøttes af en række aktindsigter, som DR har modtaget fra Arbejdstilsynet og Region Hovedstaden.
Materialet viser, at der i perioder er meget travlt på fødeafdelingerne på Herlev Hospital, Hvidovre Hospital, der er landets største fødeafdeling, samt på fødeafdelingen på Rigshospitalet.
Birgitte Halkjær Storgaard, der er formand for organisationen Forældre og Fødsel, fortæller at der er travlt på fødeafdelingerne i hele landet, men travlheden er særlig slem i hovedstaden.
- Jeg har gennem de sidste par måneder modtaget mere end 120 vidnesbyrd fra kvinder, der har oplevet svigt. Jeg tør godt at sige, at de fleste af de vidnesbyrd kommer fra kvinder i hovedstadsområdet.
Et af de steder, hvor travlheden har meget konkrete konsekvenser er fødeafdelingen på Herlev Hospital.
Da Arbejdstilsynet den 3. november 2020 kom på besøg, bryder flere af jordemødrene sammen, når de bliver spurgt ind til, hvordan travlheden påvirker dem.
De ansatte fortæller til Arbejdstilsynet, at de dagligt er tvunget til at lave en ‘benhård prioritering af fødende grundet manglende jordemoderhænder’.
Travlhed resulterer i fejl
Det er ikke kun personalet, der betaler en høj pris på grund af travlheden på fødeafdelingen på Herlev Hospital. Det gør de fødende kvinder også.
Eksempelvis ‘udskydes der dagligt planlagte igangsættelser, og kvinder i aktiv fødsel bliver længere i Fødemodtagelsen grundet manglende jordemoderhænder på fødegangen, hvilket ledelsen genkender,’ skriver Arbejdstilsynet.
Travlheden betyder ultimativt, at de fødende kvinder risikerer at blive udsat for fejl.
‘Fx gav en jordemoder for nylig en patient antibiotika, fordi jordemoderen ikke havde haft tid til at orientere sig i journalen, hvori det stod, at vedkommende ikke kunne tåle antibiotika,’ står der i en orientering fra Arbejdstilsynet til Region Hovedstaden.
Risikoen for at komme til at svigte patienterne udgør en stor stressfaktor for jordemødrene, fortæller Birgit Plough Jensen, kredsformand for Jordemoderforeningen i hovedstaden.
- Det er sådan noget, der stresser jordemødre allermest. Vi ønsker altså at levere en vare, som patienterne kan føle sig trygge i og kan føle sig trygge ved at komme tilbage til.
Jordemødre forlader hospitaler
Det er langt fra første gang, at Arbejdstilsynet løfter pegefingeren over for fødeafdelingen på Herlev Hospital.
I juli 2018 fik afdelingen et påbud af Arbejdstilsynet om, at arbejdet skulle tilrettelægges sundhedsmæssigt forsvarligt. Men der er ikke blevet rettet op på forholdene, og det har fået flere ansatte til at sige op.
- Når en jordemoder ikke kan få lov at levere en faglighed, hun kan stå inden for, så kan det i sidste ende få hende det til at forlade faget, siger Birgit Plough Jensen.
På Herlev Hospital mangler fødeafdelingen aktuelt at få besat op mod 20 årsværk. På fødeafdelingen på Hvidovre har de syv ledige stillinger, og på Rigshospitalet har de ligeledes stillingsopslag oppe, skriver Region Hovedstaden.
Travlheden udtrykkes også på andre måder.
På Hvidovre Hospital og Rigshospitalet udtrykker man travlhed i zoner fra grøn til rød.
I juni og august var fødeafdelingen på Hvidovre Hospital i rød zone i næsten en fjerdedel af tiden.
Rigshospitalets fødeafdeling var i rød i 18 procent af tiden i juni og 16 procent i juli - den måned, hvor Emilie Kvistbjerg fik et akut kejsersnit på grund af travlhed.
Emilie Kvistbjerg frygter, at flere kvinder kommer til at gennemleve hendes fødselsmareridt.
- Vores baby kunne være blevet hjerneskadet, og det giver for mig ingen mening, at det område (fødselsområdet, red.) skal være et af dem, hvor man presser citronen, siger Emilie Kvistbjerg.
Hun retter en appel om at nedbringe travlheden på fødeafdelingerne til Sophie Hæstorp Andersen (S), der er formand for Region Hovedstaden.
- Jeg synes, det er for dårligt, at vi har et sundhedssystem, som gambler med noget af det vigtigste i livet, som er at bringe livet videre. Jeg kan ikke forstå, at vi har så travlt lige der.
Hæstorp: Vi arbejder på en løsning
Fødeafdelingerne på Rigshospitalet, Herlev Hospital og Hvidovre Hospital har gentagne gange inden for de seneste år været i medierne på grund af travlhed.
Formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S) fortæller, at regionen har haft stort fokus på at løse problemerne, men det er endnu ikke lykkedes.
- Jeg synes, vi har gjort alt, hvad der har stået i vores magt for at nedbringe travlheden, men jeg anerkender fuldt ud, at vi langt fra er i mål endnu.
Regionsrådsformanden forklarer, at roden til travlheden i høj grad skyltes, at det er svært at tiltrække og fastholde jordemødre.
- Det er kommet bag på mig, hvor svært det har været at knække den onde cirkel, hvor det, at vi mangler jordemødre, gør, at der er en meget stor belastning af dem, der er på arbejde og må tage flere vagter, siger Sophie Hæstorp Andersen.
Hun understreger, at man i Region Hovedstaden arbejder på flere løsninger på travlheden.
- Vi arbejder på at uddanne flere. Næste skridt er at kunne rekruttere de nyuddannede og fastholde de jordemødre, der allerede er i faget.
- Vi er i gang med at etablere en ekstra fødeafdeling i Region Hovedstaden. Vi kigger også på fødetilbuddene her og nu og ser på, hvordan vi kan gøre det mere trygt for de førstegangsfødende, siger Sophie Hæstorp Andersen.