Assma Azzam står på altanen og kigger ned på legepladsen, hvor hendes to drenge plejer at lege om eftermiddagen. Sammen med sin mand og sine tre børn har hun boet i boligområdet Nøjsomhed i Helsingør de seneste fem år, men til næste sommer skal de flytte.
Familien bor i en af 96 lejligheder, hvor beboerne skal tvangsflyttes, fordi området, der siden december har stået på regeringens ghettoliste, skal bygges om, så man kan tiltrække flere beboere med job, uddannelse og en ren straffeattest.
- Vi blev meget chokerede over den besked. Hvis vi nu skal flytte langt væk, skal børnene så flytte institution? Det er meget utrygt, siger Assma Azzam.
Området er et af de 29 boligområder i landet, der i december sidste år fik stemplet som ghetto. Senest 1. juni 2019 skulle de 15 af områderne, der kategoriseres som hårde ghettoområder, have en plan for, hvordan man vil nedbringe antallet af familieboliger til 40 procent af boligerne.
Det besluttede et folketingsflertal sidste år for at komme parallelsamfund til livs.
Nøjsomhed er endnu ikke en "hård ghetto", men boligselskabet Boliggården, der administrerer boligerne, har alligevel valgt at renovere allerede nu for at undgå at blive det. De har indtil 2021 til at ændre på beboersammensætningen, og det indebærer desværre tvangsflytninger.
- Hvis vi havde tiden til at arbejde med uddannelse, integration og andet, ville vi givetvis have valgt andre fremgangsmåder, siger Claus Gruby, som er direktør i boligselskabet Boliggården.
Det bliver Helsingør Kommune, der skal finde boliger til de mange snart hjemløse beboere, og de skal ikke være bekymrede, siger borgmester Benedikte Kiær (K).
- De skal have tilbudt en tilsvarende bolig og en, der passer til de behov de har, og det finder vi selvfølgelig, siger hun.
'De får job - og så flytter de'
Andre områder på regeringens ghettoliste har også planer om at flytte beboere væk fra de udsatte områder. I alt skal der i ghettoområderne i Høje Taastrup, Helsingør og København tvangsflyttes beboere fra 994 lejligheder.
Et af de steder, hvor man allerede har erfaring med tvangsflytninger, er i Taastrupgaard i Høje Taastrup. Her besluttede man, før det blev vedtaget i Folketinget, at gøre noget ved området, blandt andet ved at rive otte boligblokke ned, så beboerne i 188 lejligheder skulle flytte.
For det er ikke nok at forsøge at få dem, der allerede bor i området, i job og uddanelse.
- Der er heldigvis mange tredjegenerationsindvandreres børn, der får uddannelser og bryder ud af de dårlige sociale cirkler, men ofte ender de med at flytte væk fra området, siger Claus Bjørton, kundechef i boligselskabet KAB og en af kræfterne bag den nye plan for Taastrupgaard.
Tilbage i Nøjsomhed i Helsingør forsøgte boligselskabet i sidste uge at berolige de mange frustrerede beboere på et beboermøde, men familierne kan endnu ikke få at vide, hvor de skal flytte hen eller hvornår, lød beskeden.
En hård uvished, synes Assma Azzam - især med tanke på sine børn:
- De har jo masser af venner her og det nye sted, hvor vi skal flytte hen. Er det et trygt sted, kan jeg være sikker på, at der ikke er ballade?
Flere politikere i Helsingør er utilfredse med tvangsflytningerne og vil på mandag diskutere i byrådet, om man skal søge boligministeren om dispensation, så man kan undgå tvangsflytningerne.