I månedsvis har udsigten til, at der fra 1. januar må køre elektriske løbehjul på danske veje, fået politikere og interesseorganisationer til at advare mod ulykker på cykelstierne og dårligere forhold for cyklister. Men ser man mod Stockholm tyder det på, at der måske slet ikke er så meget at frygte.
Her har der været elektriske løbehjul på gaden siden august, og det er gået bedre end forventet, siger Johan Sundman, der er projektleder hos Trafikkontoret i Stockholm kommune.
- I begyndelsen var vi ret nervøse for, at de ville optage alle vores cykelstativer, og at der ville ske ulykker med fodgængere, men indtil videre har der ikke været de store problemer.
Johan Sundman er bekendt med et enkelt tilfælde, hvor det er gået galt med et elektrisk løbehjul. Ifølge Johan Sundman er en af årsagerne til, at det ikke er gået værre, at de private operatører indtil videre kun har opstillet omkring 300 løbehjul, og ikke flere tusinde, som de ellers annoncerede.
Løbehjulene fungerer som et godt supplement til den offentlige trafik, mener Johan Sundman.
- Det er en god måde til at komme rundt, når det drejer sig om kortere distancer. Løbehjulene er bekvemme og nemme at bruge. Men vi ved ikke, hvordan de vil fungere, når der kommer sne, de har jo små hjul.
I Stockholm har det kommunale parkeringsselskab lavet aftale med en privat operatør om, at de har løbehjul stående i byens offentlige parkeringshuse. Kommunen er i gang med at se på, hvordan man kan lave nogle regler for, hvordan løbehjulsfirmaerne må operere.
- Men vi ved ikke, om vi skal betragte firmaerne som transportfirmaer eller udlejningsfirmaer. Det er vi ved at se på, så vi kan finde en måde at regulere dem på og sikre os, at de optræder på en måde, vi er tilfredse med, siger Johan Sundman.
Løbehjulsfirma i København vil samarbejde med hoteller
I København er beskeden fra rådhuset, at der ikke udsigt til, at de private operatører får lov at bruge offentlige områder som opsamlingssteder for løbehjulene. Hos firmaet Voi, der planlægger at sende 200 løbehjul på gaden på Nørrebro og Vesterbro i løbet af januar, satser man i stedet på private samarbejdspartnere.
- Vi kommer til at samarbejde med lokale cafér, hoteller og arbejdspladser, hvor vi kan have løbehjulene stående på privat område, siger Vois landechef i Danmark Eric André.
Han mener ikke, at der er grund til at frygte, at løbehjulene vil oversvømme byen, fordi brugerne efterlader dem, hvor det passer dem.
- Vi skriver i vores app, hvordan folk skal bruge løbehjulene, og så har vi et lokalt team i København, der er ude hos vores partnere og snakker med brugerne, når de starter en tur. Vi har også et team af folk, der er med til at rydde op i byen, siger han.
Stadig skepsis hos politikere og trafikråd
Hos Rådet for Sikker Trafik gør de gode erfaringer fra Stockholm ikke voldsomt indtryk.
- Det er da dejligt, at de har haft så få uheld i Stockholm, men i Paris er man ved at bande de her løbehjul langt væk. Der har været 5 dræbte og omkring 280 tilskadekomne, så der er erfaringerne anderledes, og man er også ved at se på, om man skal forbyde dem, siger administrerende direktør Mogens Kjærgaard Møller.
Heller ikke Socialdemokraternes gruppeformand på Københavns Rådhus, Lars Weiss, er overbevist af de svenske erfaringer.
- I København har vi en helt anden cykelkultur end Stockholm, og der er rigtig mange københavnere, der bruger cyklen som det daglige transportmiddel. Derfor er vi fortsat skeptiske og ser helst, at man ikke tillader løbehjulene, når forsøgsperioden er overstået.
De elektriske løbehjul er foreløbigt tilladt på de danske cykelstier i 2019.