Omkring hundrede røde S-tog triller til dagligt rundt i hovedstadsområdet, når de ikke er på værksted eller til rengøring.
For er ét af S-togene blevet overmalet med graffiti, havner det i Taastrup, hvor et hold mænd i selvlysende kedeldragter står klar til at fjerne hærværket.
Sidste år brugte DSB i alt 67,8 millioner kroner på at forebygge og bekæmpe graffiti på stationer og tog i hele landet. 40 millioner af dem blev alene brugt på at fjerne graffiti fra S-tog.
Og nu vil DSB graffiti til livs. Derfor har man allerede fra september afsat ekstra penge til både forebyggelse af graffiti og til at fjerne det, der skulle komme.
Underdirektør i DSB, Aske Wieth-Knudsen, tror ikke, at graffitimalerne tænker over konsekvenserne af deres hærværk.
- Mange af dem, som laver det (red. graffiti), er ikke bevidste om, at det ikke kun er DSB, de skader, men faktisk os alle sammen. Det koster samfundet og DSB rigtig mange penge, der kunne være blevet brugt bedre, siger han.
Men det kan godt blive en sej kamp, lyder det fra Simon Rubin, der er cand.mag. i litteratur- og medievidenskab og som har skrevet speciale om graffiti og fulgt miljøet i over 30 år. Ifølge ham har togene nemlig en særlig status blandt graffitimalerne.
- Graffiti blev født på togene i New York, så det har fra starten af været det ultimative og symbolet på graffiti, siger han.
Selvom et togsæt skulle være blevet glaseret i graffiti i løbet af natten, er det bare ikke altid, at DSB ruller toget til rensning. I myldretid er der nemlig brug for de ekstra vogne. Så derfor ser man alligevel graffiti på S-togene.
Og det er lige præcis dét, graffitimalerne håber på, der kommer til at ske.
- Modsat andre former for kunst, hvor man går på museum eller gallerier for at se den, så kører den her kunst ud og viser sig selv og fører sig frem, siger Simon Rubin.
Siden midten af firserne har DSB haft problemer med graffiti. I dag opleves problemerne med graffitien dog som større, selvom man har intensiveret indsatsen mod hærværket.
- Vi ser desværre, at graffiti-malerierne fylder mere på vores tog, malerierne er måske ikke blevet flere, men de er blevet større, og derfor koster det simpelthen også flere penge at komme af med, siger Aske Wieth-Knudsen.
Imidlertid bliver løsningen ikke at låse alle togene inde. Det har DSB for mange togsæt til. Spørger man Simon Rubin, er det dog en af de eneste løsninger på at holde graffitimalerne væk fra de eftertragtede S-tog.
- Enten så må man lovliggøre og simpelthen stille dem (red. S-togene) til rådighed og lade være med at rense dem, så der ikke er nogen udgifter der, eller også må de låses forsvarligt af, siger han.