Døden skræmmer hende ikke. Det er hendes arbejde. Hun har flere gange holdt en døende i hånden, mens han eller hun tog afsked med livet, og hun har givet mange døende tryghed i livets allersidste timer.
67-årige Eva Welander-Raabjerg fra Odense er vågekone, og det er hun, fordi ingen skal dø alene.
- Desværre ligger der nogle rundt omkring i Danmark og dør alene. Det gør mig frygteligt ondt. Vi har et samfund, hvor vi skal hjælpe hinanden, og jeg føler, at jeg gør en forskel, når jeg sidder og holder den døende i hånden, fortæller Eva Welander-Raabjerg til DR Fyn.
Antallet af vågekoner er vokset
Lige siden hun holdt sin døende mor i hånden for 18 år siden, er tanken om at blive vågekone vokset i hende. Så snart det blev tid til at forlade arbejdsmarkedet til fordel for pensionistlivet, meldte hun sig under vågefanerne hos Røde Kors i Odense.
Eva Welander-Raabjerg er langt fra den eneste, der har fået den ide. Flere fynske efterlønnere og pensionister vælger at bruge de sene nattetimer på at holde døende i hånden, og alene i Odense er antallet af frivillige vågekoner i Røde Kors' vågetjeneste gået fra 14 til 21 på tre måneder.
På landsplan er antallet af vågekoner og vågetjenester også steget. Fra 308 frivillige og 316 vågeopgaver i 2010 til 886 frivillige og 947 vågeopgaver i 2014.
Krav til vågekoner
Vågekonerne bliver oftest brugt af lokale plejehjem i de sene aften- og nattetimer, hvor de giver de døende tryghed eller aflaster de pårørende. Det sker sjældent, at en døende ånder ud, mens vågekonerne er der.
Men fordi det er en risiko, har aktivitetsleder Doris Møller for Røde Kors i Odense sat et krav op om, at vågekonerne skal have oplevet døden. For døden er en skræmmende faktor uanset hvad.
- Når jeg sidder hos døende borgere, og jeg kan se, at det er nu, kan jeg tydeligt mærke, at mit hjerte slår rigtig hurtigt. Blodet løber rundt i kroppen på mig, jeg bliver rød i hovedet og varm i kinderne, siger Doris Møller og tilføjer, at hun også stiller krav til psykisk robusthed.
Andre krav er der ikke. Hverken til erfaring eller uddannelse, fordi vågekonernes eneste opgave er at give den døende tryghed. Al pasning og pleje tager plejehjemmets personale sig af.
Døden er stille og rolig
Når Eva Welander-Raabjerg våger, sidder hun ved siden af sengen og holder den døende i hånden, så vedkommende falder til ro. Ud over at skabe tryghed er hendes vigtigste opgave at være opmærksom på, hvordan den døende trækker vejret.
- Jeg lytter jeg hele tiden efter vejrtrækningen. Er den stabil, eller sker der ændringer? Når døden indtræffer, holder de pludselig op med at trække vejret. Jeg har aldrig nogensinde hørt en, der rallede. Det er helt stille og roligt, forklarer hun.
Eva Welander-Raabjergs plan er er at fortsætte som vågekone, lige så længe hun kan.
- Jeg er jo ikke helt udbrændt endnu, så jeg vil gerne gøre en forskel, og det er nok det samme, der driver andre pensionister til at blive frivillige i vågetjenesten.