Det er knastørt derude.
DMI's tørkeindeks har ramt 10, og det kan gå hårdt ud over landmændenes afgrøder.
Men det er kun ganske få, som har tegnet en forsikring, som giver en erstatning, hvis det ekstreme vejr går ud over høsten.
Ifølge tal fra TopDanmark - som er den største udbyder af forsikringer til landmænds afgrøder - er det kun fem procent af deres landbrugskunder med marker, der har tegnet en afgrødeforsikring.
At så få har valgt at få en afgrødeforsikring kommer ikke bag på Klaus Kaiser, der er erhvervsøkonomisk chef hos rådgivningsvirksomheden SEGES. Forsikringen er nemlig dyr, og pris betyder meget for landmændene.
- Præmiestørrelsen holdt op mod risikoen er den overvejelse, landmanden gør sig, nøjagtig som hvis han tegner en brandforsikring, siger Klaus Kaiser.
De overvejelser har planteavler Søren Jakobsen fra Nordfyn gjort sig. Han har flere forskellige afgrøder på sine marker, og mens han eksempelvis ikke har forsikring på sine majs - så har han det til gengæld på sine kartoffelmarker.
Hvert år producerer han cirka 1.600 ton kartofler, som bliver brugt til chipsproduktion. Og det giver ham en stor tryghed, at 30 hektar kartoffelmarker er forsikret, hvis kartoffelavlen slår fejl på grund af vejret.
- Jeg valgte at tegne forsikringen her i foråret, fordi jeg gerne vil afdække min risiko. For der er jo altid en risiko forbundet ved at være planteavler, især med kartofler, som er en meget dyr afgrøde at etablere, siger Søren Jakobsen.
Med sine 36 år og som relativ ung landmand har han endnu ikke nået at polstre sig økonomisk, hvis der er for store udsving i indtægterne. Og derfor har en forsikring givet ekstra god mening for ham.
- Jeg tænkte, i år gør jeg det. Simpelthen for at kunne sove lidt bedre om natten. Det giver mere ro i maven, at man ved, at man har et sikkerhedsnet under sig, siger Søren Jakobsen.
Sammenhæng mellem klima og tørke
Og der kan måske være god grund til at overveje en forsikring i fremtiden.
For klimaet ér under forandring, og vi skal vænne os til, at der er større kontraster i vejrforholdene. Det slår professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet Sebastian Mernild fast.
Det er også derfor, vi i nogle perioder hører om klimasikring på grund af øget vandstand og flere mængder nedbør – mens vi i Danmark har ramt et tørkeindeks på 10.
For selvom der, ifølge Sebastian Mernild, på global plan vil komme mere nedbør i fremtiden på grund af klimaforandringer, vil variationerne også betyde, at vi skal til at indrette os anderledes.
- Det vil sige, at vi vil se perioder med tørke, men vi vil også se perioder med meget nedbør. Det vil sige, at vi forventeligt også fremadrettet skal tænke afgrøder ind, som kan være mere resistente over for klimavariationer og klimaekstremer, siger Sebastian Mernild.
Økonomisk afvejning
TopDanmarks kunder har haft muligheden for at forsikre deres afgrøder siden 2019. Men det kommer bag på landbrugschef hos TopDanmark Preben Rasmussen, at den ikke er blevet mere udbredt.
- Vi har oplevet, at det er sværere at afsætte det her produkt, end vi umiddelbart havde regnet med. Vi troede, vi ramte et hul i markedet for at hjælpe vores kunder, som havde haft det svært efter tørken i 2018, siger Preben Rasmussen.
Hvad en forsikring koster, ønsker TopDanmark ikke at oplyse. Men hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer er det dog ikke overraskende, at det kun er få, som har valgt at tegne en afgrødeforsikring.
- Fra hvad vi hører fra vores medlemmer, så har den ikke været økonomisk attraktiv for dem. Og derfor kommer antallet af forsikringstagere ikke bag på os, siger erhvervspolitisk chef Morten Holm Østergaard.
Landbrugschef for TopDanmark Preben Rasmussen medgiver også, at prisen på forsikringen har været sat højt - især da forsikringen blev lanceret.
Men i takt med klimaforandringerne vil flere og flere landmænd formentlig søge mod en tørkeforsikring, mener Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef hos rådgivningsvirksomheden SEGES.
- Det tyder også på, at der bliver kortere perioder mellem tørkerne, så en tørkeforsikring er bestemt på sin plads. Og de skal også nok blive tegnet, hvis præmien står mål med risikoen, siger Klaus Kaiser.
Og det er der måske udsigt til. I hvert fald har den lave tilslutning fået forsikringsselskabet til at se indad. TopDanmark tog nemlig udgangspunkt i afgrødeforsikringer fra USA og deres erfaringer, men det har altså været en model, som skal tilpasses yderligere for at passe til danske forhold.
Og så har det nok også været til den dyre side for landmændene, erkender landbrugschefen hos TopDanmark.
- Når vi som forsikringsselskab starter et nyt forsikringsprodukt, så starter vi nok også konservativt, og det gjorde vi også med vores prissætning, så det har vi selvfølgelig også måttet kigge lidt ekstra på, siger Preben Rasmusen.