Skarp kritik af sygehusafdeling med for tidligt fødte: ’Jeg havde bare lyst til at skrige højt’

Pulsen falder fra 98 til 50.

Der sidder noget slim fast i halsen, så den lille dreng ikke kan trække vejret ned i sin underudviklede krop.

Annika hiver i alarmsnoren, men der kommer ingen hjælp. Hun løber ud på gangen og råber, at hun skal have hjælp til at redde sin søn. Og det skal være nu.

Men gangen er tom, indtil en studerende kommer forbi. Desværre har den uerfarne sygeplejerske ikke lært at lave det sug, der skal befri drengen for det slim, der spærrer luftvejene.

Han begynder at blive grå.

Annikas mand tager over og yder livreddende førstehjælp på sin lille søn. Om på maven og blide bank i ryggen får slimet ud.

Det er bare én ubehagelig historie fra neonatalafdelingen på Odense Universitetshospital. Men det er langt fra den eneste, viser en rapport fra Arbejdstilsynet, som har besøgt afdelingen i sommer.

Læs om andre akutte situationer, som sygeplejerskerne har stået i. Eksemplerne er fra Arbejdstilsynes rapport:

Episoden med Annika Bredal Jørgensens søn skete, da han var en måned gammel i december sidste år. I alt var han indlagt med sin mor i tre måneder på forskellige afdelinger rundt om i landet. Ét sted har været værre end de andre, mener 26-årige Annika Bredal Jørgensen.

Hun har en oplevelse af, at sygeplejerskerne på neonatalafdelingen i Odense er så pressede på tid og erfaring, at de som patienter følte sig utrygge og overladt til sig selv:

- Jeg blev ekstremt bange. Men jeg blev også rasende. Hvorfor havde de ikke fokus på mit barn? Jeg havde bare lyst til at skrige højt for at få opmærksomhed.

Det sidder stadig dybt i parret, at de var ved at miste deres søn. Utrygheden deler de med flere andre syddanske familier, som DR Nyheder har været i kontakt med.

De beretter om lignende oplevelser med personalet, som ikke har tid nok, eller at der ikke har været nok erfarne sygeplejersker på arbejde.

Neonatalafdelingen har denne sommer fået to påbud, efter Arbejdstilsynet vurderer, at arbejdet ikke er planlagt og udført, så det er 'sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.'

Men det er oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Lone Møller, ikke enig i. Hun mener ikke, at patienterne eller de ansatte er i fare.

Til gengæld erkender hun, at det psykiske arbejdsmiljø for personalet ikke er optimalt:

- Sundhedspersonalet står i situationer med akutarbejde og har en oplevelse af at blive forskrækket. Det er dét, vi skal tage hånd om. Jeg har ikke fået henvendelser fra forældre, der har været utrygge ved at være indlagt på afdelingen, siger hun.

Er det ikke problematisk, at der ikke er kompetent plejepersonale til familierne?

- Jeg afviser ikke, at det ikke er problematisk. Det er en stor belastning at arbejde på akutafdelinger, men der vil altid være de rette kompetencer på arbejde - samtidig med, at der altid vil være noget personale under oplæring.

Ifølge tillidsrepræsentanterne på afdelingen bunder mange af problemerne i, at der ikke er nok erfarne kolleger i vagtplanen.

- Vi gør det bedste, vi overhovedet kan ud fra de forhold, der er muligt. Vi er bekymrede for normeringen og vores udskiftning af personale, fortæller Tanja Bergenhagen, der er tillidsrepræsentant i et af afdelingens to teams.

Sammen med ledelsen og Dansk Sygeplejeråd havde hun sat en række initiativer i gang, inden Arbejdstilsynet kom forbi. Afdelingen har de sidste 6 - 12 måneder blandt andet indført en mentorordning, længere oplæringsforløb og evaluerer oftere på de nye sygeplejersker.

Annika Bredal Jørgensens søn er i dag ni måneder gammel og har det godt. Selvom han blev født tre måneder for tidligt, er han kommet godt efter det.

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital har indtil den 15. december 2020 til at sikre sig, at der er psykisk førstehjælp til de ansatte, og ledelsen har indtil næste sommer til at sikre sig, at arbejdet er tilrettelagt og udført sundhedsmæssigt forsvarligt.