Sexisme florerer på universiteterne: 'Du burde stå hjemme i køkkenet i lædertøj og få et par klask i numsen'

"Til en julefrokost på mit institut kom en ældre mandlig kollega op til mig bagfra og hviskede mig i øret, at han havde fiflet med bordplanen.

Så kunne han sidde perfekt til at se på mine bryster."

Sådan lyder en af mange episoder fra kvindelige ansatte og ph.d.-studerende på universiteter fra hele landet.

Det er endnu en branche, som melder sig i koret af sexisme-eksempler, som også har været fremme i medie-, politik-, læge-, advokat-, skuespil-, bog- og musikbranchen.

689 kvinder og mænd fra hele landet har skrevet under og delt grænseoverskridende oplevelser fra deres arbejdsliv, som i dag offentliggøres i Politiken. Det har de gjort, efter at de har modtaget en mail, hvor der opfordres til at vise, hvor stort omfanget af sexisme er i universitetsbranchen.

- Jeg er ikke sikker på, at vi havde turdet det, hvis det ikke var for de andre brancher, der havde gjort det først, siger professor Sara Louise Muhr fra CBS, som er en af de 16 kvinder bag mailen.

- Folk er utrolig taknemmelige for, at vi har gjort det, fordi de har troet, at de stod alene. De finder ud af, at det ikke er dem, der er noget galt med. Det er systemet, forklarer hun.

Kvinderne skriver blandt andet i mailen:

"I den akademiske verden er vi mange, der har oplevet – og stadig oplever – grænseoverskridende, krænkende, sexistisk adfærd fra andre, der ofte er placeret højere oppe i det akademiske hierarki."

DR har læst mange af de eksempler, som er blevet sendt til initiativtagerne:

Her er et udvalg af dem:

Rektor for Danmarks Tekniske Universitet og formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er ikke overrasket over, at universitetsverdenen nu også kommer med eksempler på sexisme.

- Men det betyder ikke, at jeg ikke er ked af det. Det er meget dybt beklageligt, siger Anders Bjarklev.

- Der er en række ting, som bestemt ikke er i orden. De er ikke sket på baggrund af en misforståelse. Det er nogle meget direkte og ubehagelige ting, så jeg kan godt forstå, at kvinderne bliver påvirket i lang tid af dem, siger han.

Kvindelig professor skriver ikke under

Charlotte Wien har arbejdet med ligestilling i universitetsverdenen igennem mange år. Hun er professor på Syddansk Universitet og mener, at der stadig er stor forskel på mænd og kvinder, der hvor hun arbejder.

- Jo højere man kommer op i hierarkiet, jo hårdere er kampen for at nå de øverste trin. I den kamp falder mange kvinder fra.

Alligevel har hun ikke skrevet under på brevet. Hun mener ikke, at universitetsbranchen er hårdt ramt.

- Selvfølgelig kan man finde eksempler, men det er nok mindre her end andre steder. De fleste kvinder har været udsat for noget, som kan tolkes sexistisk, men som måske har været et kluntet forsøg på at flirte.

Problemet er ikke, 'at mænd forsøger at flirte', siger Charlotte Wien. Det er først et problem, hvis afvisningen får konsekvenser for kvinderne. For eksempel hvis en vejleder giver en dårligere karakter. Det, mener hun, skal bekæmpes med alle midler.

Men selve krænkelseskulturen og metoo-brevene kan spænde ben for kvinderne selv, mener hun.

- Jeg frygter, at det kommer til at betyde, at det bliver endnu svære at kæmpe ligestillingskampen, siger hun og uddyber, at mændene bliver 'kvindeforskrækkede' og derfor vil fravælge kvinder til stillinger.

Hvis dét sker, mener initiativtager Sara Louise Muhr, at det kommer til at stå endnu tydeligere, hvor stort og indgribende problemet er.

'Ingen skal opleve det her'

Ligestillingsudvalget på Syddansk Universitet har også modtaget brevet. Her håber formanden, at det kan starte en samtale om, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

De fleste episoder opstår, hvor magtforholdet mellem to personer er skævt - og her skal man være varsom som leder, lyder det fra formand Ole Skøtt:

- En del professorer har ikke skarpt blik for magtrelationerne. Når man selv er leder, synes man, der er en flad magtstruktur. Men dem, som ikke er ledere, opfatter det måske ikke sådan.

Kvinderne bag underskriftsindsamlingen håber, at der bliver så stort fokus på problemet, at ledelserne på universiteterne er nødt til at reagere på det.

Formand for rektorkollegiet i Danske Universiteter reagerer allerede nu og lover, at hver en sag vil blive taget seriøst.

- Vi har nultolerance over for den type adfærd. Vi vil forfølge alle de sager, vi bliver bekendt med. Så vi kan få det til at stoppe. Ingen skal opleve det her på arbejde eller på sit studie, siger Anders Bjarklev.

Initiativgruppen vil desuden pege på nogle anbefalinger til arbejdspladserne, når de har kategoriseret de mange hundrede eksempler, de har modtaget.