I disse dage går Thomas Bruhn fra dør til dør i Odense-bydelen Solbakken. Han ansat i BoligSocialt Hus, og han er i øjeblikket sendt på en hasteopgave, der kan få afgørende betydning for kvarterets fremtid.
- Vi er i gang med at opspore beboere, som måske ikke har fået registreret deres eksamensbeviser fra deres hjemland, fortæller Thomas Bruhn på sin gåtur i området.
Alle beviser på uddannelsesniveau skal nemlig frem for at undgå at kaste området ud i en uvis tilværelse som "hård ghetto".
Et lavt uddannelsesniveau blandt beboerne vil sætte Solbakken på ghettolisten for fjerde år i træk, og det vil medføre store konsekvenser. Det fjerde år giver nemlig status som hård ghetto.
Ifølge ghettoplanen skal seks ud af ti lejligheder i hårde ghettoer rages ned eller omdannes til andre formål.
Det har derfor stor betydning for områdets fremtid, hvor mange skjulte uddannelser Thomas Bruhn får frem i lyset på sine gåture frem mod mandag, hvor der er deadline for at melde beboeres uddannelsesniveau ind.
- Lige nu knokler vi alt det, vi kan. Tiden arbejder på ingen måde med os. Vi har heller ikke nogen anelse om, hvor lang tid styrelsen skal bruge på at behandle hvert eksamensbevis, siger René Junker, der er direktør i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense Kommune.
Hver person tæller
De data, der indsamles lige nu, skal bruges til at lave den ghettoliste, der offentliggøres i december 2020, og som kommer til at afgøre boligkvarterets fremtid.
Eksamensbeviserne skal indsamles, registreres, oversættes og godkendes for at kunne tælle med i statistikken, der skal definere, om man er ghetto eller ej. Det kan være ganske små tal, der afgør, hvilken kategori Solbakken og andre udsatte boligområder havner i.
- Når vi bevæger os ind i Solbakken, er det nogle få ghettokriterier, som vi ligger højt på, og vi snakker om 10-15 beboere, der får det til at tippe negativt. Og når det ikke er mere end det, så kalder det på at lave den øvelse, vi er i gang med, for at se om vi lige kan komme i hus i allersidste sekund, siger René Junker.
Frygten for ghettostemplerne har her i årene før dommen i 2020 flere konsekvenser. Områder, der vil undgå ghettolisten, er nemlig begyndt at afvise nye beboere, der kan skubbe i den forkerte retning.
Kan lade sig gøre
Om Thomas Bruhns gåture i Solbakken kan redde boligerne i området fra at blive revet ned, får de formentlig først svar på næste år.
Men han er positivt overrasket over, at det kan lade sig gøre. Han har personligt fundet op til otte eksamensbeviser.
- Jeg havde faktisk forventet, at det ville være sværere. Når vi har snakken, så finder de det hele frem. Vi havde en rumænsk herre, der hentede sin kone, fordi han vidste, at hun havde et diplom, vi kunne scanne ind, fortæller han.
Kommunen vurderer, at hvis det lykkes at løfte antallet af beboere med en højere uddannelse end grundskole med 10 til 15 personer, så vil det lykkes at undgå uddannelseskriteriet for at komme på ghettolisten.
Det antal har man fundet, så hvis de alle bliver godkendt af Styrelsen for Forskning og Uddannelse, kan redningsaktionen lykkes.