Professor: Folkemøde er skuldergnubberi og teater

Folkemødet er ikke det optimale sted at tage hen, hvis man som kommune vil have politiske resultater med hjem, mener professor.

- Sandsynligheden for at trænge igennem medieflimmeret på Folkemødet er meget lille, siger Asbjørn Sonne Nørgaard, professor i statskundskab på Syddansk Universitet (arkivfoto). (Foto: © Lis Eilsøe, DR)

Mange kommuner er taget til Folkemødet i Allinge på Bornholm for at diskutere politik.

Halvdelen af de fynske kommuner er med: Assens, Nordfyn, Langeland, Kerteminde og Odense.

- Det er vores studietur, og vi er sikre på, vi kan få en masse gode ting med hjem, som vi kan bruge, siger Charlotte Christiansen, formand for Innovation- og Medborgerskabsudvalget i Assens Kommune.

Folkemødet er dog ikke det optimale sted at tage hen, hvis kommunerne vil have konkrete, politiske resultater, mener Asbjørn Sonne Nørgaard, der er professor i statskundskab på Syddansk Universitet.

Han har forsket i lobbyisme, og kalder Folkemødet et politisk teater.

- Det er risky business for kommunerne at fyre deres kampagner af til folkemødet, for der er mange andre spillere på banen. Sandsynligheden for at trænge igennem medieflimmeret er meget lille, siger han.

Frem til på søndag er der over 2.000 arrangementer med alt fra taler til debatter for både politikere, embedsfolk, NGO’er og borgere. Alt dette kan fjerne fokus, mener professoren.

Folkemødet giver derimod god mulighed for at skabe kontakter, men det er ikke så legitim en grund til at bruge skatteborgernes penge, forklarer Asbjørn Sonne Nørgaard.

- Jeg kan godt forstå, kommunerne ikke siger, de skal over og gnubbe skuldre og netværke. For selvom det er vigtigt at have kontakter i politik, så er det ikke lige så skarpt som at sige, at man kæmper for en konkret sag, siger han.

Sidste år deltog mere end 100.000 mennesker i Folkemødet.