Det kimer nu til julefest. Bare ikke i Vollsmose Kirke i Odense.
Sognepræst Jens Lind Andersen har ellers bedt om, at man begynder at kime med klokkerne ved højtider, men det har menighedsrådet sagt nej til. Det fremgår af referatet af det seneste menighedsrådsmøde.
Siden Vollsmose Kirke blev bygget i 1975, har klokkerne ganske vist ringet til gudstjeneste, men ikke kimet med de hurtigere og mere intense slag til blandt andet jul og påske.
- Det er den praksis, de har haft i mange år, men som jeg som ny præst vil have ændret, siger sognepræsten og uddyber:
- Jeg havde ansøgt menighedsrådet om, at vi også skulle kime med klokken i Vollsmose, men fra menighedsrådets side har de sagt: Vi vil ikke provokere vores muslimske naboer ved at indføre kimning ved højtiderne.
Kaja Vigtoft er formand for Vollsmose Menighedsråd og pointerer, at man netop aldrig har kimet i kirken. Og, tilføjer hun:
- Vi lever i et multikulturelt samfund, og vi bor mange forskellige religioner i Vollsmose, og der skal vi jo tage hensyn til hinanden alle sammen. Og det, synes jeg også, er fornuftigt at gøre. Man skal kunne trives med de naboer, man har, så jeg synes, det er naturligt, at man tager hensyn til hinanden.
En af naboerne hedder Abdinoor Adam Hassan. Han er næstformand i beboerforeningen i Egeparken, som ligger tæt på kirken. Han synes, at kirken skal have lov til at kime til højtider.
- De kristne i Vollsmose skal have lov til at være så kristne som muligt. De fleste af os ville ikke engang opdage, at kirken kimer ved de fire højtider. Så jeg synes, at menighedsrådet skal efterkomme præstens ønske, siger han.
Præst: Vi skal træde i karakter
Jens Lind Andersen, som har været sognepræst i Vollsmose i to år, mener, at menighedsrådets hensyntagen er et symptom på en generel fejl i mødet mellem kristne og muslimer.
- Der er mange præster og andre i folkekirken, der har den opfattelse, at måden at føre en fornuftig religionsdialog på er ved at udslette sin egen identitet. Det, mener jeg, er forkert, siger han og forklarer:
- Jeg er jo ikke sådan en aggressiv korsfarertype, der mener, at man med djævlens vold og magt skal omvende sine muslimske naboer til kristendommen. Jeg mener, at man på det menneskelige plan skal være gode naboer og vise respekt og interesse, men så mener jeg også, at man skal træde i karakter som kristen.
De kristne er i mindretal
Marie Vejrup Nielsen er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og forsker blandt andet i forandringer i folkekirken. Hun peger på, at diskussionen er et udtryk for en ny situation, hvor folkekirken i nogle sogne er blevet minoritetskirke.
- Der er nogle få områder i Danmark, hvor befolkningssammensætningen er sådan, at medlemstallet kan være helt nede under 20 procent. Så der har man altså et folkekirkesogn, som ligger i et område, hvor langt de fleste tilhører andre religioner eller i hvert fald ikke tilhører folkekirken, forklarer hun.
I Vollsmose er 2.289 borgere ifølge Danmarks Statistik medlem af folkekirken, mens 7.045 ikke er.
Ifølge Marie Vejrup Nielsen skal kirken i sådan et tilfælde tage stilling til, om man skal fortsætte, som om intet er hændt, eller om kirken skal tage hensyn til den situation, den er i. Og netop det at tage hensyn er ikke noget nyt for folkekirken, påpeger hun.
- Det nationale niveau fylder selvfølgelig på nogle områder, men i langt de fleste tilfælde er folkekirken en lokal sognekirke. Noget af det, der har været folkekirkens store succeshistorie, er muligheden for at tilpasse sig, der hvor man er lokalt, uanset om det er på landet eller i byen, og om det er i 1920 eller i 2022.
Andre religioner må ikke
Ifølge Marie Vejrup Nielsen er kirkeklokker og ændringer i ringemønstre faktisk ofte årsag til konflikt.
- Nu ved vi jo ikke, om befolkningen i området synes, det er et problem, at kirken ringer med sine klokker, men der er den ekstra dimension, at i Danmark må moskeerne ikke kalde til bøn, så man kunne selvfølgelig sige, at man er lidt privilegieblind, hvis man skruer meget op for lydniveauet, når de andre religioner ikke må.
Beboer vil ikke begrænse kirken
Ifølge Kaja Vigtoft har menighedsrådet ikke spurgt naboerne, hvad de synes. Men Abdinoor Adam Hassan fra naboblokken Egeparken mener, at menighedsrådets ønske om at tage hensyn til naboerne er "helt forkert".
- Der er ikke nogen, der har spurgt beboerne herude. Jeg er sikker på, at de fleste ville sige: Kom i gang, og kim så meget, som I har lyst til.
Abdinoor er enig med Marie Vejrup Nielsen i, at moskeerne bliver begrænset, fordi de ikke har ret til at kalde til bøn. Men der hører enigheden også op.
- For at jeg kan tale for, at moskeerne også skal kunne kalde til bøn på et eller andet tidspunkt i mit liv, skal jeg starte med at sige, at vi ikke skal begrænse kirkerne. De er udgangspunktet, og så kan vi andre, der kommer fra religiøse minoriteter, også på et tidspunkt sige, at vi skal have plads til vores.
Og, som han tilføjer:
- De fleste herude, som er muslimer, er faktisk meget rummelige over for andre religioners virke- og væremåde. Så hvis de vil kime, vil det ikke forstyrre ret mange herude.