I Sdr. Broby kirke er alterbilledet en gylden udgave af 'Den gode hyrde'. Billedet af historien om Jesus der - modsat daglejerne - bliver ved sine får. Også når ulven kommer. Den præst, der for tiden står foran alterbilledet og passer kirken, forlader heller ikke sådan lige sine sognebørn.
- De fire og en halv million medlemmer af folkekirken har krav på og ret til at få den bedste mulige betjening.
Præsten hedder Einar Fog-Nielsen. Han gik sådan set på pension i 2008, men har svært ved at blive i pensionisttilværelsen. For der mangler præster i de danske sogne, og derfor er den nu 81-årig præst tilbage i præstekjolen i Sdr. Broby og Allested-Vejle sogne på Fyn. I hvert fald indtil pinsen.
- Det er jo på grund af alle de medlemmer, vi har i folkekirken. De skal jo føle og mærke, at vi tager dem alvorligt, og at vi er der, når de har brug for os. Og jeg kan jo ikke leve med, at tingene ikke fungerer på den bedst mulige måde. Og så må vi tage en ekstra tørn, når der nu er så mange, der mangler præster rundt omkring.
Udfordrende at vikariere i Guds hus
En præst opbygger et kendskab til sin menighed gennem årene - og det er vigtigt, lyder det fra Einar Fog-Nielsen. Derfor er det også her, der er udfordringer, når han er rundt som vikarpræst i forskellige sogne.
- Man kender jo ikke kirketjeneren, man kender ikke meninghedsrådet og man kender ikke de mennesker, der bor det pågældende sted. Nu skal jeg for eksempel i eftermiddag (28. december, red.) ud og tale begravelse, og jeg kender jo ikke den familie. Men jeg ved, at jeg skal begrave deres kære om nogle dage.
Lige nu skal Einar Fog-Nielsen være i de to sogne i knap et halvt år. Og det betyder, at han får et kendskab til menighedsrådet og folkene på egnen - en luksus der ikke altid er tilkendt vikarpræsterne.
- Der er det en kæmpe fordel, hvis man er fast præst et sted og når at lære en menighed at kende på godt og ondt. Så man kender de mennesker, man er sammen med og arbejder for.
Akut tilkaldevirkar i årevis
Det er ikke første gang, at Einar Fog-Nielsen vender tilbage fra pensionistlivet til præstegerningen. Det er faktisk sket jævnligt, siden han sagde farvel til arbejdslivet.
- Jeg kalder mig selv for akut tilkaldevikar, for det går jo lige pludseligt i stå forskellige steder på grund af sygdom eller flytning.
Og så kan de forskellige sogne altid ringe til Einar. Faktisk er det ikke kun på Fyn, at der bliver ringet til en pensioneret præst. Nyeste tal på området fra Folkekirkens Uddannelses- og Forskningscenter viser, at der i 2019 var 23,1 årsværk i faste- eller virkarstillinger, der blev besat af en pensioneret præst. I 2021 var det tal steget til 41,5 årsværk.
Spørgsmålet er jo så om Einar Fog-Nielsen overhovedet burde være gået på pension tilbage for snart 15 år siden?
- Når man når den alder, som jeg havde, da jeg gik på pension, så er det meget naturligt at gå på pension. Og jeg kender desværre flere præster - min egen far for eksempel - der blev ved lige til han blev 70 år. Og så levede han kun to et halvt år derefter. Så jeg ville gerne have en masse dejligt ud af min sidste tid som halvgammel mand.
Men Einar Fog-Nielsens arbejde indhentede han, og det er han glad for. I dag tager han telefonen af kærlighed til præstegerningen, når telefonen ringer med endnu et vikariat.
- Jeg har jo elsket mit job i de 40 år, hvor jeg har været fast præst, og så syntes jeg bare, at når der bliver kaldt på mig, så må jeg også rykke. For jeg syntes stadig, at jeg har noget at byde ind med, og at det er fagligt udfordrende.