Det vakte forargelse, da Odense Kommune for to uger siden offentliggjorde, at de var villige til at betale kriminelle for at få dem til at flytte ud af boligområdet Solbakken, så kvarteret kan undgå at blive stemplet som hård ghetto.
Flere af partierne på Christiansborg kritiserede metoden, og Odense Kommunes byrådsmedlemmer har da også kaldt det for en ærgerlig løsning, der var forårsaget af truslen om at hårde gehttoer skal have fjernet 60 procent af de almene boligbyggerier.
I dag var boligminister Kaare Dybvad (S) så på besøg i Solbakken, men ministeren ville helst ikke blande sig i kommunens ageren i boligområdet.
Hvad mener du om de redskaber, som kommunen og boligselskaberne har brugt for at undgå at komme på ghettolisten?
- Min opgave som minister er at sikre, at vi får nogle blandede boligområder, og at de børn, der vokser op i Vollsmose og andre steder, får de samme chancer i livet, som alle andre børn i Odense. Hvis man når i mål med at sikre en blandet sammensætning inden for lovens grænser, så er det ikke mig som minister, der skal bedømme de enkelte værktøjer, man bruger.
Er det et okay redskab at bruge skattekroner på at give penge til kriminelle, hvis bare man når målet?
- Jeg giver ikke karakter til kommunerne. Jeg ser på, om man når i mål med at skabe blandede boligområder, og om man holder sig inden for loven. Og der har vi sagt, at der ikke er noget ulovligt i det, siger boligminister Kaare Dybvad.
Sker uhensigtsmæssige ting
Ud over bonus til kriminelle er andre løsninger blevet taget i brug, for at boligområder i Odense som Solbakken, Riisingparken og Korsløkkeparken kan ryge af ghettolisten og undgå de sanktioner, der følger med titlen som hård ghetto.
Blandt andet har folk, der ikke tjener nok, fået nej af boligselskaber til at flytte ind i Riisingparken, for at holde gennemsnitsnindtjeningen høj nok til at undgå listen.
Tidligere på efteråret kunne DR Nyheder fortælle om et ægtepar, der fik afslag, fordi deres lønninger ikke var høje nok, selvom de begge havde faste job.
Ministeren medgiver, at det ikke er ideelle løsninger, men han vil ikke ændre noget for at undgå dem.
- Det har ikke været hensigten med lovgivningen, men det er klart, at når man vedtager så omfattende en lovgivning, så vil der være nogle steder, hvor der er nogle uhensigtsmæssige ting, siger Kaare Dybvad.
Kalder ikke på nedrivninger
Odenses borgmester, Peter Rahbæk-Juel (S), mener, at det er uberettiget, hvis for eksempel Solbakken, som ministeren besøgte i dag, skulle rammes af massive bolignedrivninger.
- Området har nogle udfordringer, men vi skal ikke ud i meget drastiske planer med nedrivninger. Det er ganske få mennesker, det ligger og vipper på, i forhold til om det er på den rigtige eller forkerte side af ghettokriterierne, siger borgmesteren, der blandt andet efterlyser mere tid til at leve op til kravene.
De ønsker ville ministeren heller ikke tale konkret om.
- Jeg har fået nogle ting med hjem i dag fra Odense Kommune, som er en af de kommuner der har lagt den mest ambitiøse og omfattende indsats for netop at sikre blandede boligforhold. Det tager jeg selvfølgelig meget alvorligt, og det kommer vi til at se, om vi kan imødekomme, siger Kaare Dybvad (S).
Næste udgave af ghettolisten offentliggøres i starten af december. Boligområdet Solbakken bliver erklæret for hård ghetto, hvis de stadig er på den liste, der bliver offentliggjort i december 2020.