Mindre tvang i psykiatrien.

Som et forsøg skal enkelte psykiatriske afdelinger i regionen ikke længere bæltefixere

Som et forsøg skal det være slut med at spænde psykisk syge fast. De skal i stedet anbringes i et såkaldt non-stimulirum. Sådan vil det blive på enkelte psykiatriske afdelinger i Region Syddanmark

Og så levealderen skal op for psykisk syge.

Mindre tvang

Det er to af de mål, som samtlige partier- undtagen Enhedslisten- nu har skrevet under på.

Psykiatrien får 100 millioner kr. hvert år, de kommende fire år.

Pengene skal blandt andet bruges til at nedbringe tvang i psykiatrien med 50 procent frem mod 2020.

Højt mål

- Desuden skal personalet uddannes mere, så de bliver bedre til at håndtere konflikter, siger venstres psykiatri- og forebyggelsesordfører, Jane Heitmann.

Lægefaglig direktør i psykiatrien i Region Syddanmark Anders Meinert er glad for aftalen, men tvivler på, at en reduktion på 50 procent er realistisk.

- Jeg tror at vi kan gøre noget og det er vigtigt med en ændring af loven, hvis vi skal nedbringe antallet af tvangstilfælde, siger han.