På Risingskolen i Odense har man haft succes med at holde på de danske elever, selv om der er en forholdsvis høj andel tosprogede elever. 30 procent af eleverne har anden etnisk baggrund.
For ti år siden var skolen på vej til at få en overvægt af tosprogede elever. Odense Kommune ændrede derfor skoledistriktet, så danske elever, der før skulle i andre skoler, skulle ud på Risingskolen. Det satte gang i protesterne fra forældre.
Lars Neckelmann og hans familie var lige flyttet til området, og han skrev straks under på den underskriftsindsamling, der protesterede mod det nye skoledistrikt.
-Vi var dybt kritiske, for vi stod med to små børn, der snart skulle starte i skole. Som mange andre forældre ser man jo på, hvor man kan placere sine guldklumper, og dengang havde Risingskolen det værste ry, siger Lars Neckelmann. Familien begyndte derfor at søge andre alternativer og skrev sønnerne på ventelister til privatskoler. Der gik dog et par år, inden Lars Neckelmanns børn skulle i skole, og i de år var der noget, der ændrede sig. Risingskolens ledelse formåede at ændre kulturen på hele skolen.
- Det var fantastisk at se, hvordan Risingskolen blev et tilvalg fra andre distrikter. Så alle underskrifterne blev krøllet sammen, siger Lars Neckelmann.
I dag har Lars Neckelmann en dreng i både 0. og 2. klasse på Risingskolen. Begge kommer glade hjem, og der er en god snak om spisebordet. Han roser særligt, at børnene ud over at lære at læse og skrive også får en enorm stor social kapital af at være sammen med børn fra andre kulturer.
- Det er virkelig en øjenåbner for mig. Jeg synes, vi som forældre skal stramme ballerne og lære af dette. Vi skal få en større berøring med folk fra andre kulturer. Det er jo ikke børnene, der er bekymrede og utrygge. Det er os, afslutter Lars Neckelmann.