Ja tak til kontanter - nej tak til tvang.
Sådan lyder det fra en række mindre erhvervsdrivende og organisationer, fordi de ikke længere vil være forpligtet til at tage imod kontanter.
I dag har stort alle nemlig et dankort i lommen. Og hvis man ikke har, er det sandsynligvis, fordi man kan betale med sin telefon eller sit ur.
Derfor giver det ikke længere mening, at man holder fast i en lov fra 1984, lyder kritikken.
Hos Baks Bakery & Deli i Nr. Aaby og Middelfart kender de alt til bøvlet, når de skal håndtere de mange mønter og sedler. Faktisk bruger de deres nabo, Brugsen, til at veksle, hvis de løber tør for mønter.
Og så er der også en større risiko for indbrud og snyd, forklarer Carsten Bak, der har bagerierne.
- Vi har flere gange været udsat for tricktyverier, hvor folk kommer og veksler større sedler, og så snyder tyvene de unge damer, siger han.
’Mønter købes’
Men det er ikke kun hos bageren, at kontanterne giver udfordringer. På apoteket i Nyborg oplever de nogle gange at løbe tør for kontanter og har derfor tidligere kørt til Odense for at skaffe kontanter.
Derfor har de nu fundet en alternativ måde at skaffe byttepenge nok. Ud over at opfordre kunderne til at betale med kort eller mønter - tilbyder de nu også en form for vekselbureau fra sedler til mønter.
For når man træder ind i apoteket, bliver man mødt af en seddel med ordene: ’Hjælp os: betal gerne med kort eller mønster – mønter købes’.
På den måde er apoteket nemlig fri for at skulle betale for at få vekslet mønter, og omvendt kan kunderne få vekslet mønter til sedler. Ren win-win, lyder det fra apoteker, Tove Drikkjær.
- Vi har klaret os på den her måde det sidste halve år, og det går faktisk fint. Der er måske en kunde, som har rigtig mange mønter liggende. Så får vi kassen fyldt med mønter, så vi kan fjerne sedlen. Så har vi mønter til et par måneder måske, og så kan vi hænge sedlen op igen.
Hun er godt klar over, at mange ældre helst bruger kontanter, og derfor mener hun ikke, at apoteker skal fritages for kontantpligten. Men hun så gerne, at det var nemmere og billigere at skaffe kontanter og mønter i bankerne.
- Jeg kan ikke hæve mønter. Og på samme måde kan kunderne hæve sedler, men ikke mønter. Indimellem løber vi tør, og vi skal jo kunne give tilbage. Det er vi nødt til, siger Tove Drikkjær.
Tilbage i april havde blandt andre de samvirkende købmænd og Dansk Erhverv foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg for at gøre opmærksom på, at de mener, tiden er løbet fra loven.
- I takt med, at danskerne benytter kontanter mindre og mindre, bliver kontantpligten en større og større byrde. For jo færre kontanter der er, jo dyrere bliver det at håndtere den enkelte transaktion, jo mere besværligt bliver det at håndtere den, og jo mere usikkert bliver det også for de butikker, der så ligger inde med kontanter, siger chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Henrik Sedenmark.
Han fortæller, at det særligt er de mindste erhvervsdrivende, som er udfordret, og især hvis man har langt til en bank.
- For nogle af dem kan en transaktion med kontanter faktisk slet ikke betale sig. Altså, de taber penge på at sælge varer med kontanter, fordi det er så dyrt at håndtere det. Så for dem vil det selvfølgelig betyde rigtig meget, hvis de kunne få lov til at sige nej tak til den transaktion, siger han.
Spørgsmål om hygiejne
Jesper Julian Møller er manden bag Street Food District, som har blandt andet Storms Pakhus i Odense og Reffen på Refshaleøen i København.
Han bekræfter bøvlet med at skulle håndtere kontanter.
- Der er mange af vores stadehold, som er nødt til at have en ekstra mand på arbejde, for når man rører sedler og mønter, så skal du hele tiden vaske hænder, og det er bøvlet, når der er travlt, siger Jesper Julian Møller.
Derfor håber han også, at politikerne vil gøre det muligt, at stadeholderne ikke er forpligtet til at tage imod kontanter. Men at det enten kan gøres frivilligt, eller der kan sættes kontanter ind på et kort, som man derefter kan betale med hos den enkelte stadeholder.
- Der er virkelig noget galt med, at der er kontantpligt i restaurationsbranchen og detailbranchen – hos de allermindste selvstændige. Det er jo dem, som Danmark bryster sig af, og siger, vi skal være iværksætterland. Kontantpligten gør det bare rigtig svært, siger Jesper Julian Hansen.
Vil ikke afskaffe kontantpligten – men kigge på dispensation
Hos Ældre Sagen er de dog imod en lempelse af kontantpligten.
- Det er vi simpelthen fordi kontantpligten har til formål at forhindre diskrimination og kontantkunder. Og vi er bekymrede for, at det vil medføre en eksklusion, hvis det bliver frivilligt, fordi vi frygter, at kontanterne simpelthen vil blive afviklet, siger Louise Scheel, der er seniorkonsulent hos Ældre Sagen.
For det er vigtigt at for eksempel blinde eller ældre ikke bliver forhindret i at betale kontant.
- I vores optik er der en del mennesker i det her samfund, som ikke kan det samme som flertallet - der er faktisk rigtig mange. Og dem skal der være plads til. Vi skal have et samfund, der kan rumme alle mennesker, også dem, der ikke kan det samme som flertallet, siger Louise Scheel.
En holdning, som hun deler med Socialdemokratiet, som ikke har planer om at afskaffe eller ændre kontantpligten.
- Jeg synes ikke, at fordi man fra detailleddets side vil have en frihed, at det så skal blive forbrugernes ufrihed, siger Mette Reismann, der er erhvervsordfører for Socialdemokratiet.
Lidt anderledes ser det dog ud hos regeringspartierne Venstre og Moderaterne. Begge partier vil ikke afskaffe pligten generelt. Men de er parate til at kigge på en dispensation til street-food-markeder.
- Jeg vil tage en drøftelse med erhvervsministeren om udfordringen med kontanter på madmarkeder og se på, om vi kan finde en løsning, der ligner den, der er på festivaler, siger Venstres erhvervsordfører, Hans Andersen.
Opdateret med kommentar fra Ældre Sagen klokken 11.49