Nyborg Kommune indgår forlig og betaler 70.000 kroner i bod, efter man for et år siden sendte en medarbejder ind på 4kløverskolen i Ørbæk, der skulle forsøge at narre de ansatte på skolen til at udlevere personfølsomme oplysninger, mens medarbejderen optog det på skjult kamera.
Tanken bag aktionen var at stramme op på it-sikkerheden, men siden har kommunen medgivet, at det var over grænsen, og betaler derfor 70.000 kroner i bod som følge af et forlig mellem kommunen, de faglige organisationer og de to udspionerede medarbejdere på skolen.
- Der har været tale om en krænkelse af de værdier, vi arbejder efter i Nyborg Kommune, selvom formålet at sikre it-sikkerheden var fornuftigt nok, siger kommunaldirektør i Nyborg Lars Svenningsen.
Ville narre skoleleder
Overvågningen blev foretaget af en ansat ved sikkerhedsfirmaet Prueba Cybersecurity, som Nyborg Kommune havde hyret til at efterse it-sikkerheden i kommunen.
Han udgav sig for at være it-medarbejder i Nyborg Kommune med falsk identitetskort og skulle efter aftale med kommunens it-chef undersøge, om skolens medarbejdere kunne narres til at give adgang til personfølsomme oplysninger – og dermed overtræde EU's nye persondataforordning.
Det gik blandt andet ud over skoleleder Palle Graae Nielsen, der i dag stadig er mærket af episoden tirsdag den 20. november sidste år, hvor han stod over for den falsk it-medarbejder og endte med at opdage fupnummeret.
- Det har været et langt forløb. Det har strukket sig over et. år. Jeg har selvfølgelig passet mit arbejde, men det har fyldt noget i mit system, siger Palle Graae Nielsen.
Selvom han ingen fejl begik, da han blev testet for rullende kamera, blev skolelederen på 4kløverskolen så påvirket af besøget af den falske it-medarbejder, at han i en periode har været sygemeldt.
Christian Højer Schjøler, der er adjunkt ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet og ekspert i ansættelsesret, vurderede i forbindelse med afsløringen af undercover-aktionen, at den kunne være i strid med arbejdsretten.
- Den karakter, som foranstaltningen havde, mener jeg godt kan berettige en bod fra Arbejdsretten. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvor langt man må gå for at sikre it-sikkerheden, sagde Christian Højer Schjøler tilbage i februar.
Kommunen har sidenhen undskyldt for praksissen og betaler altså i dag bod.
Kunne ikke ske igen
Kommunaldirektøren bedyrer, at man i den mellemliggende periode har lært af sagen, og at noget lignende ikke kan ske igen. De har lavet tydelige retningslinjer, som ikke skulle kunne misforstås.
- Hvis man skal lave kontrolbesøg, skal de være varslede. Det skal ikke handle om at lave angreb på hinanden, det skal handle om at lære af hinanden, fortæller han.
Han tror også, at medarbejderne kommer til at genoprette tilliden til kommunes it-afdeling igen.
- Hvis man kommer på en institution, så skal de vide det i forvejen, og det vil alle medarbejdere vide, så det er noget, der skal foregå i et samarbejde fremover, siger kommunaldirektør Lars Svenningsen.
Skolederforeningen, der har ført sagen på vegne af Palle Graae Nielsen, er godt tilfreds med aftalen.
- Vi er meget tilfredse med, at der er kommet en klar afgørelse af, hvordan man håndterer videoovervågning af medarbejdere. Der er vi godt tilfredse med, at man siger, at det kan man ikke gøre på den her måde, siger formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
Pengene blot symbolske
Det er en aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og lønmodtagerorganisationerne, der beskriver, hvilke metoder kommunerne må bruge for at undersøge de ansattes håndtering af it-sikkerhed.
- Man har ikke fulgt den aftale, der er blevet aftalt, siger Claus Hjort og er derfor tilfreds med den bod, der skal betales.
Pengeerstatningen betyder dog ikke det store for skoleleder Palle Graae Nielsen.
- Pengene er fuldstændige ligegyldige for min skyld. De må have symbolsk karakter, og man har nok nogle takster. Men for mig handler det ikke om penge, fortæller skolelederen.
- Det handler om det, der skete. Er det den måde, man kan udøve kontrolbesøg på, eller er det ikke? Det synes jeg er det vigtigste, siger han.
Og skoleleder Palle Graae Nielsen sidder i dag faktisk tilbage med en stolthed over det forløb, der har ført til, at kontrolmetoden er blevet afsløret og droppet.
- Jeg tillader mig at sige, at jeg er stolt over, at jeg medvirkede til at få det stoppet, siger Palle Graae Nielsen.