Kommune vil ghetto til livs: Nej tak til boligansøgere uden job eller uddannelse

Odense Kommune er lige nu i gang med at renovere boliger i Korsløkkeparken for halvanden milliard kroner.

Odense Kommune er i øjeblikket ved at renovere Korsløkkeparken for omkring halvanden milliard kroner. (Foto: © Charlotte Flyvbjerg)

Er du ikke i job eller i gang med en uddannelse, så bliver det et nej til en lejlighed i Korsløkkeparken.

Odense Kommune sætter nu alle kræfter ind for at få boligområdet af regeringens ghettoliste.

Hvis det skal lykkes, skal flere af områdets beboere være i job eller uddannelse.

Derfor vil nye boligsøgende fremadrettet få et klokkeklart afslag på en lejlighed, hvis de er på offentlig forsørgelse.

Der er brug for en opbremsning, hvis ikke Korsløkkeparken skal ende som en "hård ghetto", mener Beskæftigelses- og Socialrådmand, Brian Dybro (SF).

Han peger på, at hvis ikke Odense Kommune formår at få Korsløkkeparken af ghettolisten inden december 2021, risikerer man, at op mod 60 procent af de almene boliger i området skal omdannes til ungdomsboliger, ældreboliger eller ejerboliger eller i værste fald rives ned.

- Boligblokkene er lige blevet renoveret for over halvanden milliard kroner, og det vil være fuldstændig tåbeligt, hvis vi bliver nødt til at rive dem ned, siger Beskæftigelses- og Socialrådmand, Brian Dybro (SF).

Medlem af Beskæftigelses- og Socialudvlaget Reza Javid (EL) mener ikke, det er den rigtige vej at gå at give afslag på boliger til folk udenfor arbejdsmarkedet. Han mener, at kommunen i stedet skal gøre noget mere for at få beboerne i arbejde og på den måde få Korsløkkeparken af ghettolisten.

- Vi har allerede nogle beskæftigelsesindsatser i Korsløkkeparken, og hvis vi intensiverer dem rigtig meget, så vil vi nedbringe antallet af mennesker uden for arbejdsmarkedet i området, siger han.

Uretfærdigt eller en god beslutning?

Ann Sofie Larsen, der i dag bor i Korsløkkeparken, synes den nye linje er uretfærdig.

- Folk på kontanthjælp har vel også en ret til at bo i området, siger hun.

Men Kemal Valeconja, der også er beboer, synes politikerne gør det rigtige.

- Jeg synes, det er en god idé, så vi får fjernet alt det ghetto, og så kan folk komme i gang, siger han.

Direktør i Fyns Amennyttige Boligselskab, Jakob Michaelsen byder tiltaget velkommen og håber, det får Korsløkkeparken af ghettolisten.

- Hele formålet er at sikre, at Korsløkkeparken kommer af den ghettoliste, den er på nu, og at vi derigennem får skabt en bedre beboersammensætning, siger han.

Kun en god løsning på den korte bane

Gunvor Christensen, der er chefanalytiker i Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, synes, at det giver god mening, at man laver en sortering af boligansøgerne, men løsningen bliver for kortsigtet.

- Dét, man kan se, er, at det på mange måder bliver en kortslutning af den efterhånden langsigtede investering, der har været i mange af de her udsatte boligområder i forhold til at løfte de mennesker, der bor i området, siger hun.

Det har stor betydning at have en beskæftigelsesindsats for de udsatte beboere, og hvis man rykker folk væk fra ghettoområderne, som har behov for hjælp til at komme i beskæftigelse, risikerer man, at man taber dem.

- Vi skal bare huske på, at når man ekskluderer folk fra de her områder, så skal de ud at bo et andet sted. Hvis de kommer ud at bo i nogle afdelinger, hvor der ikke er den slags indsatser, så er min bekymring, at de både er ude af sind og ude af øje, siger Gunvor Christensen.