For tre år siden spillede svenske lighunde en afgørende rolle i opklaringen af mordet på den svenske journalist Kim Wall. Dét blev inspirationskilde til det, som dansk politi nu er i gang med.
Seks politihunde træner nemlig op til at blive såkaldte vandsøgningshunde, der kan finde lig, menneskelige væsker og genstande under vand.
De seks hunde er fra forskellige politikredse og øver sig blandt andet på Isefjord på Sjælland.
Hunden har en plads forrest i båden og laver en markering, når den opfanger duftsporet af prøvedåser og dukker, som er smurt ind i væsker fra lig og ligger bunden af fjorden.
Se, hvordan det ser ud, når hunden opfanger lugten af lig:
Nikolaj Jespersens hund er en af dem, der er blevet udvalgt til projektet.
- Hundene skal først lære at finde roen på båden, derefter kan de lære at finde færten, fortæller hundeføreren.
Hundene får ros i form af et klik med en 'klikker' eller en godbid, når de markerer rigtigt. På den måde lærer de, at det er godt, at de markerer ved lugten af lig. Nogle markerer ved at lægge sig ned, mens andre hunde gør, peger med snuden eller holder øjenkontakt med sin hundefører.
Olierne fra liget flyder med strømmen og bryder først igennem overfladen, når strømmen stilner af. Hundene reagerer på den lugt, der stiger til vejrs og er derfor aldrig nede i vandet.
Nikolaj Jespersen synes, at træningen går godt og er overbevist om, at han og hans bedste ven kommer til at spille en vigtig rolle i fremtidige eftersøgninger.
- Cody kan være med til at løse opgaver, når mennesker er blevet væk. På ulyksaligvis er der altid nogle, der forsvinder i julefrokostmånederne. Vandet er et af de steder, hvor man kan blive væk - og er svær at finde, siger han.
Eftersøgninger kan løses på én dag
Det er ikke kun i forbindelse med voldsomme drabssager som Ubådssagen, at hundene kan være nyttige.
I gennemsnit bliver der hver dag meldt to danskere savnet. De fleste bliver fundet igen, men nogle gange skal der en stor og dyr eftersøgning til.
Politihundetjenesten i Danmark har tidligere undersøgt, hvor mange af sagerne der foregår på vand. Der fandt man ud af, at der i 2018 og 2019 var over 60 sager om året, som foregik på vandet.
Eksempelvis kan det være en ung mand, som falder fuld i havnen, en dement borger, som skvatter i åen, eller en person der begår selvmord ved at hoppe ud fra en bro.
Sjældent ved de pårørende eller politiet, hvor det er sket - eller om det er sket. Men med vandsøgningshundene forventer Søværnet nu, at dykkerne fremover kan blive brugt mere fornuftigt.
- Med hundene kan vi lettere gå ind og sige, om der potentielt er noget at komme efter eller ej. Vi kan derfor være meget mere effektive, siger Lars Møller, der er chef for Søværnets dykkertjeneste.
Han fortæller om en situation, hvor mandskabet brugte tre uger på at søge i en sø. En dag lånte de én vandsøgningshund - og så var søen gennemsøgt på en dag.
Hundens næse er i en helt anden liga end menneskets. Den kan på et splitsekund adskille og genkende 2.000 forskellige dufte.
Før har dykkerne haft meget spildtid og forgæves slugt en masse beskidt vand.
- Nu skal hundene vise os: Det er her, I skal dykke. I skal ikke dykke de 1.000 andre steder, forklarer Lars Møller, som forventer, at hundene også kan hjælpe dykkerne til at blive bedre i deres arbejde.
Han giver Ubådssagen som eksempel: Dykkerne ledte i over hundrede dage og mistede nogle gange koncentrationen og gejsten, for der var kun fund fire gange.
Hvert år hjælper Søværnet og dykkerne politiet omkring 12-14 uger om året. Lars Møller forventer, at de kan skære 40 procent fra, fordi arbejdsgangene bliver mere effektive.
Fra træning til virkelighed
Træningen af de nye vandsøgningshunde begyndte i starten af sommerferien. De startede på havet, men træningsbanen bliver løbende skiftet ud med åløb, søer og moser, hvor politiet traditionelt set har haft svært ved at søge.
- Vi er godt i gang, og vi er tæt på at være i mål, siger Steen Stausholm fra Politihundetjenesten i Rigspolitiet.
Han vurderer, at hundene er færdiguddannede i det nye år - formentligt tidligt forår. Til den tid glæder Steen Stausholm sig især til at kunne fortælle pårørende, at hundene hjælper, og at politiet derfor i nogle tilfælde kan give svar på, hvor og hvad der er sket.
- Tid er en stor faktor. Vi skal bruge hundene i den akutte fase, så vi hurtigt kan hoppe i bådene og hjælpe lokalt. Og måske finde personen i live, siger han.
Når hundene er blevet gode til at finde personer eller ligdele, så vil de også blive trænet op i at finde våben og andre vigtige genstande i forbindelse med en efterforskning.