Børnecentret Tullebølle på Langeland lukker med øjeblikkelig virkning. Det sker både på grund af flere episoder med vold, trusler og hærværk. Men samtidig er to kvindelige medarbejdere blevet politianmeldt, fordi der er begrundet mistanke om, at de to har krænket en eller flere asyldrenge seksuelt.
- Vi kan bekræfte, at der er to anmeldelser, som dækker over flere forskellige hændelser. Dem er vi ved at undersøge, fortæller Sten Skovgaard Larsen, chefpolitiinspektør, Fyns Politi.
Fyns Politi har kendt den første af de to anmeldelser siden Langelandsfestivalen. Den anden er forholdsvis ny, fortæller chefpolitiinspektøren.
Der er både drenge mellem 14-17 på Børnecenter Tullebølle. Den præcise alder på drengene i de forskellige forhold, vil Fyns Politi ikke gå i detaljer med, men:
- Et nogenlunde billede af aldersgruppen vil være en 17 år, siger Sten Skovgaard Larsen.
Fyns Politi er blevet bekendt med forholdene, efter at drengene gjorde opmærksom på krænkelserne, mens de snakkede med andre på Børnecenter Tullebølle.