En telefon, der ringer. Et menneske, der giver os en besked.
De fleste af os opfatter lyden hurtigt og reagerer på den.
Men anderledes ser det ud med autistiske børn.
Det viser ny forskning fra psykiatrien i Region Syddanmark. Her har forskere sammen med kolleger fra København og Holland undersøgt knap 40 børn mellem 8-12 år. Og forskningen viser, at autister er markant dårligere til at registrere ændringer i lydbilledet.
- Der er ikke tale om et høretab hos autistiske børn, men om manglende opfattelse af lyd. Vi kan se, at deres hjerne ikke reagerer på ændringer i lyd på samme måde som normalt udviklede børn, forklarer professor og forskningsleder Niels Bilenberg.
Hjernen fanger ikke lyd på samme måde
Forskerne bad både normale børn og autistiske børn om at sidde med høretelefoner på og lytte til baggrundsstøj. Når så lyden ændrede sig, kunne forskerne måle en forskel i hjernen på den måde en autistisk hjerne reagerede i modsætning til hjernen på et normalt udviklet barn.
- Hjernen hos autister fanger simpelthen ikke forandringen i lydbilledet på samme måde. Forsøgspersonerne med autisme reagerede langsommere eller slet ikke på lyden, siger professor Niels Bilenberg.
Som om hjernen lukker ned
Nathalie er mor til Nino på 10 år, der er autist. Hun oplever, at hendes søn ikke altid hører på samme måde som normalt udviklede børn - også selv om hans hørelse ikke fejler noget.
Nathalie oplever det som om Ninos hjerne nærmest lukker ned for lyd nogle gange - især hvis han er blevet overstimuleret. - Nogle gange virker det som om hjernen nærmest slår fra – især hvis han er overstimuleret, og så hører han ikke. Så kan jeg ty til nogle visuelle virkemidler eller til at røre ved ham, for at trænge igennem, fortæller Nathalie.
Hun tror selv, at det er en form for beskyttelsesmekanisme i hjernen hos autister, og hun er glad for at forskerne forsøger at blive klogere på, hvordan den autistiske hjerne fungerer.
- Jo klogere vi bliver, desto mere kan vi jo også udnytte og fokusere på de ting, autistiske børn er rigtig gode til. Så tør man måske også træne nogle sider af dem, som man ellers beskytter dem fra, og de kan få nogle oplevelser i livet, som de ellers ville blive holdt hjemmefra, siger Nathalie Vural.
Nye muligheder for at træne autistbørn
Professor Niels Bilenberg håber, at de nye forskningsresultater kan være en brik i muligheden for at behandle børn med autisme bedre – enten med træning eller med medicin.
- Måske kan den viden, vi har afdækket, lære os noget om, hvordan man kan øve hjernens opmærksomhed hos autister – ikke kun på hørelsen men måske også på andre sanseindtryk, som vi ofte ser at autistiske børn enten overfortolker eller underfortolker, siger Niels Bilenberg.
Forening: Træning, nej tak
Hos Landsforeningen Autisme kalder landsformand Heidi Thamestrup de nye forskningsresultater interessante, men hun advarer mod at koble dem sammen med træning eller medicin mod autisme.
- Al medicin har bivirkninger. Og når det gælder træning, så virker det som om holdningen lige nu er, at autistiske børn skal trænes hele tiden for at passe ind. Men vi skal ikke prøve at træne børn med autisme. Vi skal kompensere dem for deres handicap, som man ville gøre med alle andre handicap – for eksempel et barn i kørestol, siger Heidi Thamestrup.