Hvordan driver man et førsteklasses herregårdslandbrug anno 2024?
Dét spørgsmål er blevet omdrejningspunkt i en konflikt om driften af landbrugsarealerne omkring det gamle gods Skovsgaard Slot på Langeland.
For mens Danmarks Naturfredningsforening, som ejer godset, er i fuld gang med at omlægge det gamle gods til en naturdestination med sammenhængende naturarealer og urørt skov, så har bestyrelsen i Skovsgaards Fond, som fører tilsyn med stedet, et helt andet syn på, hvordan godset skal drives. Nemlig som et godt gammeldags land- og skovbrug, hvor der dyrkes og høstes, som der altid er blevet.
Uenigheden er nu endt i en retssag mod Danmarks Naturfredningsforening.
- Jeg er ret chokeret. Vi vil gerne vise, at man kan drive et landbrug, hvor man både producerer kød og understøtter biodiversiteten. Dét er vi nu blevet trukket i retten for, siger præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.
'Et førsteklasses herregårdslandbrug'
Striden om hvordan godset skal forvaltes bunder i fortolkningen af det 50 år gamle testamente, som blev skrevet, inden naturfredningsforeningen fik overdraget slottet.
Heri står, at 'Hovedgården skal drives som et førsteklasses herregårdslandbrug og skovene skal behandles forstmæssigt forsvarligt'.
For at sikre, at det skete blev, der nedsat en fond, som havde til formål at føre tilsyn med driften af godset. Det er den fond, som nu har trukket naturfredningsforeningen i retten. En histore, som Jyllands-Posten også har beskrevet.
- Jeg synes, det er nogle spændende projekter, Danmarks Naturfredningsforening forsøger at sætte i søen, men det er bare ikke på Skovsgaard, det skal foregå, for der er et testamente, som skal efterleves, og det bliver det ikke lige nu, siger bestyrelsesformand Bo Egelund.
For urørt skov og permanente fredninger, som gør en ende på det land- og skovbrug, der har været på arealerne i flere hundrede år, har ikke noget med et førsteklasses landbrug at gøre, lyder kritikken.
- Der var ikke noget, der hed urørt skov dengang. Der var der en skov, som man kunne drive forstmæssigt forsvarligt, så den kunne være med til at give økonomisk grundlag for det liv, der var på Skovsgaard, forklarer han.
- Urørt skov kan være rigtig udmærket i mange sammenhænge. Det mener jeg som naturelsker, men det er bare ikke det, Skovsgaard skal levere. Der er ikke nogen økonomi i at have urørt skov. Jo, man kan få en engangserstatning, men der er jo ikke nogen løbende driftsøkonomi i at have urørt skov, fortsætter han.
Et moderne landbrug eller et frilandsmuseum?
Men man kan ikke fortolke et 50 år gammelt testamente, uden at forholde sig til den virkelighed vi står i lige nu, lyder vurderingen fra den anden side af konflikten.
- Det her handler jo dybest set om, om man skal følge med tiden eller være et frilandsmuseum? Skal vi sørge for, at man har et førsteklasses herregodslandbrug, der løfter samfundets aktuelle udfordringer lige nu, eller skal man drive det sådan, som man gjorde i 1970'erne, hvor det jo både var med gift og gødning og intensiv skovdrift, spørger Maria Reumert Gjerding retorisk.
Til det svarer Bo Egelund, at det handler om at værne om giverens visioner.
- Vores synspunkt er jo, at det er en dramatisk ændring i godsets drift, at 83 procent af skoven skal være urørt. Det har vi protesteret imod.
- Når Ellen Fuglede med sit testamente har villet sikre, at det gods fremover kan drives på samme måde, som før, så mener vi, at et testamente skrevet i den ånd i meget høj grad skal respekteres.
Ifølge Maria Reumert Gjerding er det netop, det naturfredningsforeningen gør. Også hvis de får lov til at omlægge 83 procent af jorden til vild natur.
- Hvis hun ønskede, at der skulle være intensiv skovbrug, og man skulle fælde træerne, så havde hun nok testamenteret det til Dansk Skovforening. Hvis hun ønskede, at der skulle være traditionelt intensiv landbrugsdrift, så havde hun nok testamenteret det til en landmand. Hun har testamenteret det til Danmarks Naturfredningsforeningsfond med det klare ønske at passe på naturen.
Hvem der får ret, bliver op til byretten, når sagen skal føres i august 2025.