Hvis provinsbyerne vil have en effekt ud at få en statslig arbejdsplads til kommunen, så skal de tænke sig rigtigt godt om.
Det siger professor Anne-Mette Hjalager, efter at erfaringer fra Norge har vist, at gevinsten ved at flytte stats-arbejdspladser ud i provinsen er svær at få øje på. Blandt andet fordi det var langt de færreste medarbejdere, der flyttede med deres arbejdsplads ud af hovedstaden.
- Det betyder, at boostet er mindre, end hvis alle tog med på lastvognen og flyttede vestpå, siger professor Anne-Mette Hjalager, der er leder på Center for Landdistriktsforskning på SDU.
En kompleks opgave
- De norske erfaringer viser, at de forventede synergieffekter ikke rigtig er der. Så der er noget hjemmearbejde for lokalområderne herhjemme, hvor de skal finde ud af, hvordan de kan bidrage til den form for synergieffekt og erhvervsmæssige klyngedannelse, siger Anne-Mette Hjalager.
Hvis provinsbyerne trods den begrænsede effekt alligevel gerne vil tiltrække stats-arbejdspladserne, så ligger der også der et ekstra stykke arbejde foran dem.
Sker ikke af sig selv
- Det er sørme også de lokale områders opgave at se på, hvordan de kan gøre sig lækre over for de statslige styrelser. Det er en mere kompleks opgave end bare at sige, 'okay, så smider vi den styrelse derud og regner med, at det sker af sig selv'. Den metode tror jeg ikke på vil virke, siger Anne-Mette Hjalager.
En række danske kommuner har udtrykt ønske om at få statslige arbejdspladser. Blandt andet vil Kertemindes borgmester Hans Luunbjerg gerne have Banedanmark til at bosætte sig i Langeskov.