Der kommer ingen tyske reddere i ambulancerne, før de kan tale dansk.
Sådan har det i månedsvis lydt fra ambulanceselskabet Bios og Region Syddanmark.
Men en aktindsigt, som DR Fyn har fået, viser, at Bios efter kun 18 dages drift var klar til at sende tyske reddere i ambulancerne, også selvom de ikke have bestået deres danske sprogkursus.
Bios' advokat skriver i et brev til Region Syddanmark den 18. september 2015:
"Bios indsætter ved akut behov for dækning af huller i vagtplanen tyske reddere, (...) uanset de pågældende ikke har færdiggjort deres sprogtræning."
Ifølge advokatens brev skal tyskerne køre som reddere på Bios' sygetransporter eller som assistenter på ambulancerne for en dansk redder. De tyske redderes sproguddannelse færdiggøres sideløbende med, at redderne deltager i vagtplanen.
Direktør: Det har været forsvarligt
Men den besked går stik mod Bios' egne løfter til borgerne.
Før Bios overtog ambulancedriften på Fyn og i Sydvest- og Sønderjylland den 1. september 2015, lovede man, at tyskerne først ville komme i ambulancerne, når de kunne tale dansk. Indledningsvis skulle de køre som tredje mand med to danske reddere.
Et løfte, Bios' HR-chef Jan Christian Kampe gentog i TV Avisen den 25. november sidste år.
- Først når vi vurderer, at de kan deres danske på et tilfredsstillende niveau, vil de få egentlige vagter på bilerne, sagde Jan Christian Klampe dengang.
Bios' direktør, Morten Hansen, afviser, at selskabet har forbrudt sig mod de løfter, man gentagende har givet borgerne.
- Det, vi har sagt i sin tid, og som også fremgår af brevet, er, at vi har taget tyskere ud af sprogundervisningen, men kun hvis det har været forsvarligt.
- Der er to ting forhold, der skal være gældende: Det ene er, at Sundhedsstyrelsen skal godkende deres virke, og så skal vi internt godkende deres virke via vores korpslæge funktion, siger Morten Hansen til DR Fyn.
Borgerne kan være trygge
I Region Syddanmark fortæller den konstituerede sundhedsdirektør, Mads Haugaard, at regionen primært har haft fokus på, at tyskerne har kørt sammen med en dansk redder.
- Borgerne kan være trygge ved, at der i ambulancer, der kommer ud til skadesteder i Region Syddanmark, er behandlerpersonale, der er i stand til at føre en sikker og tryg dialog med borgeren, siger Mads Haugaard.
Han tilføjer, at man ikke har registreret klager fra hverken læger eller sygeplejesker på regionens akutmodtagelser eller fra patienterne.
Udvalgsformand: Alternativet var værre
Men hvis Bios har haft tyske reddere i ambulancerne, uden de kan tale dansk, er det er klart kontraktbrud.
Det medgiver formand for Region Syddanmarks præhospitalsudvalg Thyge Nielsen (V), og henviser til, at det i kontrakten er et mindstekrav, at redderne kan tale, skrive og forstå dansk.
- Redderne er fagligt set i orden. De har et handicap, når det kommer til sproget, men hvis det i nødstilfælde er et valg i mellem igen at have ambulancer og have en, hvor det kun én af redderne, der kan tale dansk, så foretrækker jeg den sidste model, siger Thyge Nielsen.
Men den går ikke, mener SF's regionsrådsmedlem Ida Damborg.
- Der er nogle borgere, der ikke får den service, de fortjener. Det er borgerne, der kommer til at betale prisen for, at vi har valgt at bruge en operatør, der ikke lever op til det, den kontraktligt har forpligtet sig til, fastslår hun.
Bios' direktør Morten Hansen har ikke oplyst, hvor mange tyskere man har haft i drift fra 1. september.
Han har heller ikke oplyst, hvor mange af de næsten 100 tyske ansatte, man lige nu har i drift.