I går sagde briterne formelt goodbye til EU, og det har ikke kun betydning for briterne, men også for en række danske virksomheder.
Indtil nu har virksomhederne ellers nydt godt af briternes medlemskab af unionen, der blandt andet sikrer, at handlen mellem Danmark og Storbritannien kan foregå uden told og afgifter.
Men på nuværende tidspunkt er der ikke en aftale, som gør virksomhederne klogere på, hvordan de i fremtiden skal handle med briterne.
Det skal de britiske og europæiske politikere nu til at drøfte, og imens mærker danske virksomheder de konsekvenser og den usikkerhed, brexit allerede nu har medført.
Henter ansatte hjem til Danmark
Virksomheden Walk With Path begyndte at lave hjælpemidler til personer med Parkinsons sygdom for seks år siden i London, men nu har danskeren Lise Pape fra Ringsted valgt at flytte ti ansatte til København og en enkelt medarbejder til hjembyen på Midtsjælland på grund af brexit.
- Det vil sige, at størstedelen af mit team nu er i Danmark frem for i England, siger hun.
Lise Pape har planlagt og forberedt sig på brexit gennem flere år. Allerede i 2018 oprettede hun et dansk datterselskab for at kunne søge fondsmidler fra EU.
- Det var rigtig vigtigt for virksomhedens overlevelse. Som R&D virksomhed (research and development, red.) skal du have ekstern funding (finansiering, red.), og det kan du få på forskellige måder. En af dem er gennem EU, siger Lise Pape, der ærgrer sig over, at hun nu må trække ansatte ud af England.
Dansk wienerbrød til tebordet
Briterne kan godt lide dansk wienerbrød.
I hvert fald fylder det søde brød en hel del af de 50.000 tons bagværk, som årligt sendes fra primært Danmark til det britiske marked fra Unibakes bagerier i Hvidovre og Kolding.
Et marked, der indbringer virksomheden et tocifret millionbeløb om året.
Derfor har Unibake forberedt sig på briternes farvel siden 2018, hvor virksomheden har haft en fast arbejdsgruppe, der skulle se på de værst tænkelige scenarier, der kan opstå, når man ikke længere har fri adgang til det britiske marked.
Og usikkerheden har allerede nu haft konsekvenser for virksomheden, der har faste aftaler om levering af brød til sine britiske kunder.
- Vi har hele tiden skullet vurdere, hvor meget ekstra vi skulle have på lager i Storbritannien, og det har selvfølgelig kostet en masse arbejdstimer og en masse penge, siger Frank Lindegaard Breitenstein, der er Group Supply Chain Director i Lantmännen Unibake.
Færre lastbiler i Esbjerg
Når virksomheder som Unibake vælger at fylde op på nødlagerne i Storbritannien, så rammer det dem, som skal fragte varerne derover.
Henrik Skov Christensen er den vognmand, som sender absolut flest containere til England fra Esbjerg Havn. 70-75 procent af virksomhedens indtægter stammer fra godstrafikken til Storbritannien.
Før brexit var den opgave en fast og stabil forretning, men nu er efterspørgslen noget anderledes.
- Hver gang, der er blevet sat en dato for brexit, har vi fyldt en masse gods på lager, og så har efterspørgslen været faldende, fordi lagrene skulle tømmes igen, inden vi kunne sende flere varer over, siger Henrik Skov Christensen.
Han har været nødt til at lave nogle af sine faste chauffører om til løsarbejdere, ligesom han har måttet sælge flere af sine lastbiler.
Filet-O-Fish risikerer told
Det er sikkert de færreste briter, som tænker på Bornholm, når de bestiller en Filet-O-Fish-burger på McDonald’s.
Men faktisk er det den bornholmske fiskerikoncern Espersen, som leverer den torsk, der ligger mellem de to skiver brød i fiskesandwichen.
En tredjedel af Espersens salg går til Storbritannien, der er deres største marked. Det er især briternes forkærlighed for hvid fisk som torsk og kuller, der driver forretningerne.
Derfor er der også en hel del på spil for koncernen, når politikere fra EU og Storbritannien skal forhandle om en frihandelsaftale det næste år.
- Vi vil holde øje med, om varerne til England kan transporteres over grænserne uden nogen form for toldbehandling fremadrettet. Vi håber, at man får samme standarder som i dag, siger Klaus Nielsen, der er direktør i Espersen.