Lige nu nærmer en gasledning sig med hastige skridt Danmark. Rørledningen, der skal forbinde russiske gashaner med blandt andet Tyskland, bliver netop nu anlagt i Østersøen.
Med tre til fire kilometer nye rør om dagen kommer ledningen tættere og tættere på Bornholm dag for dag, og nu kritiserer folkene bag Nord Stream 2 de danske politikere.
Flere politikere er nemlig skeptiske over for gasledningen, og Danmark har derfor endnu ikke givet tilladelse til, at røret må ligge på dansk havbund.
Politikerne mener nemlig, at Rusland kan lukke for gassen og dermed bruge forbindelsen som afpresning over for Europa under en storpolitisk krise mellem EU og Rusland.
Men det er et forkerte argument, mener Ulrich Lissek, der er talsmand for Nord Stream 2, der står bag anlægningsarbejdet.
- Rusland vil næppe lukke for gassen. Og skulle det usandsynlige ske, er gasnettet i Europa så veludbygget, at man bare kan hente gassen ind andre steder fra som Afrika og USA. Så Rusland har ikke noget "gasvåben", siger han.
Den udlægning er flere politikere dog uenige i.
Både den socialdemokratiske EU-politiker Jeppe Kofod og Venstres udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen mener, at Rusland tydeligt har vist, at landet er villig til at bruge gassen til at lægge udenrigspolitisk pres.
- Så det holder ikke, når Nord Stream påstår, at russerne ikke kan bruge gassen til at presse Europa, siger de.
Rørgas er en fordel for miljøet
EU har i sin energistrategi vedtaget, at landene hurtigst muligt skal skifte til fossilfrit brændstof, og den nye rørledning vil underminerer den strategi, mener Jeppe Kofod.
Naturgassen vil nemlig fylde alt for meget i forhold til de grønne ambitioner, mener EU-parlamentarikeren.
- Det er meget bedre at gå efter energirenoveringer og varmepumper baseret på grøn strøm i stedet for at gøre sig afhængig af russisk gas, siger Jeppe Kofod.
Talsmanden fra Nord Stream 2 peger på, at selvom gas er et fossilt brændstof, så er det langt mere miljøvenligt end alternativerne kul, olie og atomkraft.
- Og Europa har brug for et supplement til de CO2-neutrale løsninger i en meget lang årrække, mener Ulrich Lissek.
Gasledning er storpolitik
Det er det samme argument, vi hører fra Tyskland, fortæller ekspert i sikkerhedspolitik og russiske forhold Flemming Splidsboel Hansen fra Dansk Institut for Internationale Studier.
- Vi har brug for gassen i forbindelse med, vi udfaser kul og a-kraft, lyder det fra tyskerne, forklarer han.
Generelt kalder Flemming Splidsboel Hansen sagen om Nord Stream 2 for storpolitik, hvor Danmark er udfordret af, at vores nabolande og USA har vidt forskellige holdninger til projektet.
Den over 1.200 kilometer lange rørledning gennem Østersøen mangler snart kun stykket forbi Bornholm.
De danske myndigheder har trods mange måneders betænkningstid endnu ikke svaret på Nord Stream 2´s ansøgninger om at få lov til at anlægge røret på dansk grund. Selskabet sendte den første ansøgning til Danmark for over to år siden.
Nord Stream klagede i sidste måned til Energiklagenævnet over den danske sagsbehandling, men klagenævnet oplyser, at der endnu ikke er nogen dato for, hvornår der træffes en afgørelse.