En gigantisk mængde gift blev hvirvlet op fra havbunden, da endnu ukendte gerningspersoner 26. september 2022 sprængte hul i gasrørledningerne Nord Stream 1 og 2 ud for Bornholm.
Eksplosionen og den efterfølgende gasstråle fik forureningen fra havbunden til at sprede sig i måneden efter sprængningerne over en havvolumen på 11 kubikkilometer. Den massive forurening har påvirket havmiljø og dyreliv i Østersøen. Det konkluderer en ny videnskabelig undersøgelse.
Bag undersøgelsen står danske, polske og tyske forskere, heriblandt Hans Sanderson, som er seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet og leder af arbejdet.
- Det er meget store mængder af forurenet sediment, der er kastet op i vandsøjlen. Vi taler om gamle velkendte stoffer som bly og TBT, der kommer fra skibes bundmaling.
- Det har helt sikkert haft negative effekter, men kun tiden vil vise, hvad det har betydet. Opstår der ændringer i fiskebestanden, som vi ikke har andre forklaringer på, kan det her være en forklaring, siger Hans Sanderson.
Giften, der blev hvirvlet op, er bundfældet i Østersøen siden industrialiseringen. Eksplosionerne frigjorde altså med ét mange årtiers ophobede forurening tilbage til havmiljøet. Forskerne vurderer, at der er tale om 250.000 tons forurenet sediment.
- Jeg blev overrasket over, hvor meget det var. Jeg synes, det er store mængder, siger Hans Sanderson.
Bornholmsk ildsjæl: Det bør være et opråb
Omkring 60 kilometer fra det sted, rørledningen Nord Stream 1 lækkede, ligger kystbyen Tejn på Bornholm. Der forsøger marinbiologen Marie Helene Miller Birk at kæmpe imod forureningen af havet.
Hun har stiftet den socialøkonomiske virksomhed ivandet, som arbejder på at udbrede viden om livet i Østersøen. Hun sidder nu på hug på en træbro og er i færd med at plante tangarten ”sukkertang” i Tejn Havn.
Hun vil undersøge, om tangen kan dyrkes i Østersøen. Klarer forsøget sig godt, kan vandplanten nemlig optage nogle af de overflødige næringsstoffer, der forurener havet.
For Marie Helene Miller Birk er det en katastrofe, at der i over en måned bølgede 250.000 tons forurenet havbund rundt i det hav, hun lever af og ånder for.
- Den her eksplosion viser den forurening, der er herude, siger hun og skuer ud over havet.
- Det, at forureningen kunne hvirvles op, fortæller os, at det står rigtig skidt til med Østersøen. Jeg håber, at det her kan blive et opråb til, at vi får gjort noget ved det, siger Marie Helene Miller Birk.
Seniorforsker Hans Sanderson er på linje med Marie Helene Miller Birk.
- Der er ikke noget at gøre nu. Stofferne er hvirvlet op, og de er faldet til bunds igen. Det vigtige er, at vi tager ved lære af, at de her gamle stoffer stadig er derude i havbunden, og at de stadig kan have en negativ indvirkning på miljøet, siger Hans Sanderson.
Kan have dræbt marsvin
Marie Helene Miller Birk ser forureningen efter rørsabotagen som endnu et eksempel på, at Østersøen bliver mere og mere forpint.
- Jeg frygter, at jeg i fremtiden kommer til at skulle vise et dødt hav frem til mine og andres børn. Det er dyr og planter, der giver oplevelsen af liv - og de er truet, siger Marie Helene Miller Birk.
Det er tidligere anslået, at mere end 115.000 tons metangas blev frigivet fra Nord Stream 1 og 2 i løbet af seks dage og bidrog med udledninger svarende til cirka 15 millioner tons CO2 - eller en tredjedel af den danske samlede årlige CO2-udledning.
Forskerne har undersøgt, om den metangas, man kunne se boble på havoverfladen, forurenede havmiljøet. Det gjorde den ikke. De konkluderer også, at selve sprængstoffet ikke har forurenet Østersøen i nævneværdig grad.
Til gengæld er forskerne nervøse for, om Østersøens truede bestand af marsvin kan være påvirket af selve eksplosionerne.
Undersøgelsen konkluderer, at marsvin inden for en radius af fire kilometer fra eksplosionerne sandsynligvis er døde af chokbølgerne. Og at marsvins hørelse kan være blevet påvirket inden for en radius af 50 kilometer fra sprængningerne.