Den langvarige tørke betyder, at vi stort set slipper for at blive stukket af blodtørstige myg.
Myggene er meget afhængige af, at der er våde områder eller pytter, der bliver fyldt op med vand i løbet af sommeren, så æggene kan klække og laverne udvikle sig til stikkende myg.
Det samme er tilfældet med klægen, som vi ofte fejlagtigt kalder for hestebremse. Dem er der også betydeligt færre af i år. De behøver nemlig også fugt, så æggene kan klækkes og larverne udvikles.
Men vi skal nyde det, for det varer ikke ved. Det siger biolog og naturformidler Michael Stoltze fra Bornholm.
- Myg og klæg lægger stadig æg, når de kan finde fugtige steder. Æggene klækker så bare først, når der kommer regn og fugt igen, så laverne kan leve, siger Michael Stoltze.
Og fugten skal nok komme. En tør og varm sommer som i år betyder nemlig, at havet omkring os bliver godt lunt, og det giver ofte både tordenbyger og regn, når vi når frem til august. Dermed er der skabt gode betingelserne for myggelarver igen.
- Det betyder så til gengæld store mængder myg i september, så man kan sige, at pinen bare er udsat, siger Michael Stoltze.
Mens myg og klæg altså har det hårdt lige nu, så trives dagsommerfuglenes larver rigtigt godt i sol og varme, og derfor ser vi rigtigt mange sommerfugle i år.
- Når det er varmt, vokser de hurtigt og slipper for sygdomme. Blandt andet myldrer lavendelerne af hvide kålsommerfugle. Og der er sommerfugle som blåfugl, ildfugl, kejserkåbe og iris i store mængder, siger Michael Stoltze.
Sommerfuglene har dog også snart brug for lidt vand fra oven, for ellers visner planterne, og sommerfuglene vil mangle steder at lægge æg.