Færre ufaglærte får en uddannelse, hvis pladserne på de korte erhvervsuddannelser bliver skåret væk.
Sådan lyder det fra professor i samfundsvidenskab ved RUC Bent Greve.
Regeringen, Danske Regioner, KL og LO besluttede i september, at der skal uddannes færre social- og sundhedshjælpere og pædagogiske assistenter fra 2017.
Men det er kortsigtet at skære i pladserne på de kortere erhvervsuddannelser, mener professor Bent Greve.
- Risikoen er, især i yderområderne, at færre vil få en uddannelse.
- Hvis man giver folk en kortere uddannelse, kan de bygge ovenpå på længere sigt. En logik i det danske uddannelsessystem har været, at man skal uddanne sig hele livet, siger Bent Greve.
Uddannelse kan lukke på Bornholm
Det er et vigende behov for medarbejdere med de kortere erhvervsuddannelser, som ligger til grund for aftalen. Antallet af pladser på social- og sundhedsassistent-uddannelsen stiger samtidig med omkring 1.000 pladser fra årsskiftet.
På Bornholm kan aftalen få mærkbare konsekvenser. På landsplan skæres antallet af pladser på den pædagogiske assistent-uddannelse ned fra omkring 2.000 til 700 pladser. På Bornholm kan det betyde, at uddannelsen helt må lukke.
- Som det er nu, bliver der optaget 18 elever på uddannelsen hvert år, men jeg kan godt blive meget usikker på, om der overhovedet er pladser på Bornholm efter næste år, siger Inger Kaspersen, uddannelsesleder på UCC på Bornholm.
Det stiller regionskommunen i et dilemma. For samtidig med, at man gerne ser så mange uddannelser som muligt lokalt, skal der også være job efter endt uddannelse, siger borgmester Winni Grosbøll (S).
- De kortere uddannelser hjælper nogle af de mennesker, der ellers ikke ville have valgt uddannelsesvejen. Men set fra kommunens synspunkt vil vi hellere have, at de uddanner sig til pædagoger, siger hun.