De borgerlige vælgere er trætte af Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti. De ser hellere Ny Alliance eller De Radikale som støtter for en fortsat VK-regering.
MediaLinks:
Det mener ihvertfald et klart flertal af regeringspartiernes vælgere. Det fremgår af en meningsmåling, som TV Avisen har foretaget i samarbejde med Epinion Capacent.
Hele 69 procent af de konservative vælgere ønsker Dansk Folkeparti udskiftet som støtteparti efter næste valg.
Nu også Venstre
Men også blandt Venstres vælgere er et flertal på 51 procent nu mest indstillet på at droppe Dansk Folkeparti.
Groft sagt foretrækker halvdelen af disse 51 procent Ny Alliance som "VK-regeringens vigtigste støtteparti", og den anden halvdel foretrækker Det Radikale Venstre.
41 procent af Venstres vælgere foretrækker stadig Dansk Folkeparti i denne rolle, mens dette tal for de konservative vælgeres vedkommende er helt nede på 19 procent.
Epinion Capacent-målingen er lavet på grundlag af 1010 interview med repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover.
K kigger mod midten
Utilfredsheden med støttepartiet har længe ulmet i De Konservatives bagland, så de Konservative er i høj grad klar til at kigge mod midten.
- Jo flere flertalskombinationer, der vil støtte en VK-regering. jo bedre for os, for jo flere muligheder er der for, at vi kan komme igennem med konservative mærkesager, siger De Konservatives politiske ordfører Pia Christmas Møller.
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328e9516187a21d78e658a3http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:5328e9526187a21d78e658a6