Ikke flere sommerhusture, ikke flere rejser, ikke flere ekspeditioner. Eventyret er forbi.
Det var en rørt Lars Kvist Jørgensen, der holdt tale for sin afdøde far, Anker Jørgensen, ved bisættelsen i Grundtvigs Kirke i København.
Anker Jørgensens søn mindedes ved sin fars kiste især den eventyrlyst, som Lars Kvist Jørgensen og den øvrige familie oplevede, når fagbevægelse, Socialdemokratiet og Statsministeriet ikke hev i deres far.
- Far, du var så utroligt dejlig nysgerrig. Du ville altid lige se, hvad der var om det næste hjørne. Det værste, folkene i Statsministeriet vidste, var, når hele det statsministerielle maskineri skulle på tur, for eksempel på statsbesøg, lød det i Lars Kvist Jørgensens tale.
- ”Hvordan sikrer vi, at Anker ikke laver kuk i tidsplanen? Hvis han nu får øje på en gammel dame? Det kan vi ikke byde præsident Ford.” Du havde det med at stikke af indimellem.
- Sådan var du lige til det sidste. Du ville ikke bare sidde der på plejehjemmet. Jeg vil ud! Jeg vil af sted!
Lars Kvist Jørgensen besøgte med sin egen familie Anker Jørgensen få dage før den tidligere statsministers død.
Selvom der ikke blev snakket meget den dag, ville Anker Jørgensen ifølge sin søn alligevel vide, om gæsterne var i bil.
- Selv der var en eventyrlyst, konstaterede Lars Kvist Jørgensen.
- Men nu bliver der ikke flere ekspeditioner. Ikke flere smutture, ikke flere besøg i sommerhuset i Hundested.
- Eventyret er forbi.
Lars Kvist Jørgensen sluttede sin tale til sin far med at sige tak:
- Tak, far. Tak fra dine fire børn. Vi passer på arven, som du har bidraget med. Og vi gør det sammen med mange andre mennesker.