Hun råbte højt vagt i gevær over for Inger Støjbergs ønske om at adskille alle mindreårige par på de danske asylcentre.
Samtidig gjorde hun måske ikke selv nok for at stoppe, at en ulovlig ordning blev igangsat.
I dag skal den tidligere chefjurist Lykke Sørensen vidne i rigsretssagen mod Inger Støjberg.
Og når hun sætter sig i vidneskranken, er det som det første, men også som et af de mest centrale vidner.
Men hvem er det nu, Lykke Sørensen er? Hvad sagde hun i en minibus i Bruxelles, og hvorfor er hun så vigtig for sagens afgørelse? Vi giver et overblik her.
Sagde fra til vigtigt møde
Når vi skruer tiden tilbage til februar 2016, var Lykke Sørensen den øverste juridiske kompetence i Inger Støjbergs ministerium.
Og på et møde med ledelsen i ministeriet den 9. februar gik hun med egne ord 'op mod sin egen minister' foran både departementschefen og Udlændingestyrelsens direktør.
Her advarede hun nemlig om, at myndighederne ikke bare kunne adskille alle mindreårige asylpar uden undtagelse. Heller ikke, selvom det var ministerens ønske.
- Jeg var påvirket. Det er ikke hver dag, at en afdelingschef skal sidde og sige til ministeren, at "du kan sige og skrive, hvad du vil, men danske myndigheder skal overholde reglerne," har Lykke Sørensen tidligere sagt om det fem år gamle møde.
Et møde, som også bliver et omdrejningspunkt for spørgsmålene til Lykke Sørensen i dag.
Modsagde Inger Støjberg om 'centralt notat'
Som med alt i denne sag er det ikke første gang, at Lykke Sørensen skal give sin version af begivenhederne. Det gjorde hun også i Instrukskommissionen.
Her blev hun spurgt til, hvordan hun huskede det notat, som Inger Støjberg har kaldt 'helt helt' centralt. Notatet beskriver, at der skal være undtagelser fra ordningen om at adskille mindreårige asylpar på hver deres center.
- Jeg har forsøgt at granske i min hjerne med det notat. Men jeg har ikke nogen særlig erindring om, at notatet spillede en rolle, lød Lykke Sørensens forklaring.
- Det stod ikke klart for mig, at ministeren havde godkendt en ordning, hvor der ville være mulighed for undtagelser, forklarede hun direkte adspurgt om notatet.
Inger Støjberg har desuden i Rigsretten forklaret, at hun i en periode troede, at hun kunne adskille alle uden problemer.
Lykke Sørensen er nemlig med, da Inger Støjberg i januar 2016 opdager problematikken om det, som ministeren kalder 'barnebrude' på danske asylcentre. Det sker i en VW-minibus i Bruxelles.
Ifølge Inger Støjberg spørger hun Lykke Sørensen ind til, hvad hun kan gøre for at få det stoppet.
- Hun svarer, at 'jeg kan gøre, hvad jeg vil, for det er mine centre', forklarede Inger Støjberg i retten og understregede samtidig, at det var 'sagt i en fri tone'.
Og netop det lagde Lykke Sørensen også vægt på i Instrukskommissionen. Der var ikke tale om en juridisk vurdering, men en kort kommentar, som ikke skulle ses som andet, fortalte hun:
- Vi behandler ikke sådan en sag på to minutter i et folkevognsrugbrød.
Hvordan hun formulerer det i dag, vil tiden vise, for hun vil helt sikkert blive spurgt ind til, hvordan ordene faldt i minibussen den 25. januar 2016.
Fik selv kritik: 'Groft uagtsomt'
Hvad Lykke Sørensen sagde og gjorde dengang i 2016, spiller ikke kun en rolle for Inger Støjberg. Også Sørensen selv har en del på spil i sagen.
Sammen med fire andre centrale embedsmænd fik hun kritik, da Instrukskommissionen kom med sin beretning.
De forsømte deres ansvar, da ministeriet med Støjberg i spidsen tvangsadskilte de mindreårige asylpar, var kommissionens konklusion.
- Lykke Sørensens tilsidesættelse af sine tjenstlige pligter må tilregnes hende som groft uagtsomt, lød det.
Lykke Sørensen var i 2016 gået til Justitsministeriet for at få opbakning til, at man ikke bare kunne tvangsadskille asylpar uden at behandle hver sag individuelt.
Hun ytrede det også på mødet i februar 2016. Men spørgsmålet er, om Lykke Sørensen også burde været gået skridtet videre, og om hun burde have nægtet at følge Støjberg.
Om Lykke Sørensen ender med en discplinærsag, bliver afgjort efter Rigsrettens dom.
Har haft andre skandalesager på sit bord
Lykke Sørensen har flere gange spillet en rolle i sager, der har fyldt i pressen og offentligheden.
Fra 2007-2014 var hun juridisk chef hos PET under Jakob Scharf. Her var hun en af hovedpersonerne, da Ekstra Bladet kunne afdække voldsomme interne problemer i efterretningstjenesten.
Avisen citerede dengang fra en rapport fra konsulentfirmaet Cairos, der konkluderede, at Lykke Sørensen havde et ansvar for en ikke-fungerende direktion, en konfliktfyldt organisationskultur og manglende kommunikation.
Efterfølgende forlod hun sin stilling hos PET og blev en del af Udlændingestyrelsens direktion. Her havde hun ansvaret for den meget omdiskuterede Eritrea-rapport.
Rapporten konkluderede, at flygtninge kunne sendes hjem til Eritrea, og at de ikke risikerede tortur eller fængselsstraf. Rapporten mødte stor kritik, også internt i Udlændingestyrelsen.
Blandt andet fik to embedsmænd advarsler for at kalde rapporten for makværk. Advarslerne blev senere underkendt af Justitsministeriet.
Det er heller ikke første gang, at Lykke Sørensen vidner i en retssag. I 2019 var hun et af hovedvidnerne i sagen mod sin tidligere chef, Jakob Scharf. Han var tiltalt for at bryde sin tavshedspligt, fordi han blev interviewet til bogen "Syv år for PET".
Han blev dog frikendt for næsten alle sine udtalelser ved en dom i Østre Landsret.
Tilbage hos politiet
I dag er Lykke Sørensen politidirektør hos Rigspolitiet.
En stilling, hun begyndte i, mens coronaepidemien hærgede Danmark, og netop som en ny flerårsaftale i Rigspolitiet var i støbeskeen.
Derfor har Lykke Sørensen været involveret i blandt andet Rigspolitiets håndtering af minksagen, ligesom hun har den svære rolle at gennemføre reorganiseringen af politiområdet i Rigspolitiet, der skal halveres efter politisk ønske.
I Rigspolitiet beskrives Lykke Sørensen i dag af flere kilder som meget dygtig, og som en kontant, men vellidt leder, der kommunikerer klart og tydeligt.
Efter Instrukskommissionens konklusioner risikerer Lykke Sørensen en disciplinærsag. Det er uafklaret, om den bliver rejst.
Derfor har hun ikke pligt til at udtale sig, men hun vil gerne svare på spørgsmål.
Du kan følge med hele dagen på dr.dk.