- Jeg ved ikke, om det er rigtigt, det de siger. Vi er nødt til at tro på dem, men alligevel så har jeg en skepsis. Og det er kommet sådan gradvist.
Sådan lyder det fra en af morgenpendlerne i København, murer Poul Erik Christensen, som DR Nyheder har fanget i trafikken.
Han er en af de borgere, der i stigende grad tvivler på, om nedlukningen af samfundet er den rigtige strategi på et tidspunkt, hvor smittetallene er lave.
Et flertal i befolkningen bakker fortsat op om coronarestriktionerne, men kurven er knækket, og tilliden til regeringens strategi er nu nedadgående.
Det viser en ny rapport fra Hope-projektet ved Aarhus Universitet med data indsamlet af Kantar Gallup.
Tilliden toppede 10. januar, hvor 70 procent svarede, at de havde tillid til den politiske strategi bag sundhedsmyndighedernes råd.
Men nu er opbakningen nede på 62 procent - særligt efter et fald i de seneste to uger.
En af de kritiske borgere, der mangler svar og gennemsigtighed, er it-supporter og morgenpendler Jeppe Nygaard.
- Jeg synes, at vi begynder at mangle noget fakta. Noget politisk proces simpelthen. Jeg mangler måske også at få de andre partier med på nedlukningen, siger han.
Professor: Flere ser stort på restriktioner
Vi står lige nu som samfund i en kritisk fase omkring vores adfærd og vores opfattelser af sundhedsrådene.
Det er konklusionen på den nye undersøgelse ifølge Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet og leder af Hope-projektet.
- Vi kan se, at vi nu begynder at se flere igen i private sammenhænge, og at vi er mindre opmærksomme på at holde afstand.
- Samtidig kan vi se, at vi har fået mindre tillid til den overordnede politiske strategi bag anbefalingerne, og vi kan også se, at vi oplever at få mindre klare begrundelser bag rådene, siger han.
Og tendensen er ny, påpeger Michael Bang Petersen.
- Efter en lang periode, hvor tilliden er gået op, så ser vi nu for første gang under den anden nedlukning, at opbakningen falder.
Michael Bang Petersen forklarer den manglede tillid som et 'mismatch' mellem borgernes opfattelse af situationen og myndighedernes opfattelse.
- Så der er blandt borgerne en oplevelse af, at situationen ikke er så alvorlig, og at vi derfor burde kunne åbne mere op, end det, som vi rent faktisk gør, forklarer han.
DR Nyheder har efterspurgt et interview med statsminister Mette Frederiksen (S). Men Statsministeriet henviser til Sundhedsministeriet, som ikke ønsker at stille op til interview.
Blå partier efterlyser plan fra regeringen
På Christiansborg kan Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen godt forstå, at mange borgere har svært ved at forstå logikken bag de hårde restriktioner i en tid med lave smittetal.
Han mener, regeringen skylder at fremlægge en plan for, hvordan de nuværende restriktioner skal lempes.
- Der skal være en plan på det lange sigt, som handler om, at når vi allesammen er vaccineret, så skal vi genåbne det danske samfund fuldstændig.
- Men også på den korte bane. Der sidder jo både unge og ældre, der mistrives derhjemme. Og der er små butikker, der ser ind i konkurser og andet. Dem bliver vi nødt til at give noget håb ved også at lave en genåbningstrategi på den korte bane for dem.
Men regeringen siger jo, at vi risikerer, at smittetallene løber løbsk. Er det ikke en rimelig forklaring over for befolkningen?
- Jo, men smitten kommer til at køre op og ned, vil jeg tro, gennem de næste mange måneder. Og jeg mener kke, at den der hårde nedlukningshammer er svaret på det.
- Jeg tror, at noget af det, man reagerer på ude i befolkningen, det er, at der ikke er noget håb på hverken den korte eller lange bane. Og det eneste, man har at byde ind med lige nu, det er frygten for det, der venter om det næste hushjørne. Den måde kan vi simpelthen ikke blive ved med at leve på.
Hos Konservative siger sundhedsordfører Per Larsen, at man med rette kan undre sig over, at der fortsat er lukket ned i dele af landet, hvor smitten er meget lav.
- Jeg tror, det er naturligt nok. Folk begynder at undre sig over, hvorfor vi har så markant lukket ned i øjeblikket. Og det, der ikke kan forklares, det kan jo heller ikke forsvares, siger han.
Han peger på Bornholm som et eksempel på en kommune med så lavt smittetal, at det er svært at forsvare en fortsat nedlukning.
- Det er ganske vanskeligt at forklare, at der for eksempel på Bornholm fortsat skal være så hermetisk nedlukket, at skolebørnene skal blive hjemme, og at butikkerne fortsat er lukkede, siger Per Larsen.
Støttepartier: Kommunikation har ikke været god nok
Blandt regeringens støttepartier er der erkendelse af, at man fra politikernes og myndighedernes side har været for dårlige til forklare over for befolkningen, hvorfor der ikke bliver lempet på restriktionerne.
Især skal det kommunikeres bedre ud, at man afventer udviklingen i den mere smitsomme britiske coronavariant B117, som lige nu breder sig i befolkningen, siger Radikale Venstres sundhedsordfører Stinus Lindgren.
- For det første handler det om at forklare, at selv om situationen ser meget lys ud lige nu, så er der noget på vej, som vi er nødt til at planlægge og tage højde for, siger han.
Enhedslistens coronaordfører Peder Hvelplund kalder det for afgørende lige nu, at man opretholder opbakningen til restriktionerne.
- Det er jo folks tiltro til dem, der gør, at restriktionerne virker. Og derfor ligger der en stor opgave både fra regeringen, myndighederne og i øvrigt også fra de politiske partier for at forklare, hvorfor det er nødvendigt at opretholde restriktionerne, sådan som det ser ud.
- Netop for at sikre, at vi undgår en situation med eksponentiel stigning i smitten igen, siger han.
Peder Hvelplund mener ikke, det hjælper på opbakningen, at man fra flere partier i den politiske opposition lige nu presser på for at lempe på restriktionerne.
- Der en stor iver for at genåbne. Og det vil jeg også gerne gøre. Men jeg vil gerne vente med tale om det, til vi står i en situation, hvor man kan sige, at det er ansvarligt at gøre det.
- Vi er nødt til at sikre os, at vi har kontrol - også over den britiske variant - og undgår en eksponentielt stigning. For det vil få dramatiske konsekvenser i forhold til, at man så skal lukke massivt ned, sådan som vi så det i efteråret.