På trods af, at de økonomiske vismænd har svært at finde gode argumenter for regeringens håndværkerfradrag, giver det i den grad mening med en videreførelse af ordningen.
Sådan lyder det fra Venstres finansordfører, Jacob Jensen, der erklærer sig uenig i overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsens kritik.
- Det her drejer sig også om politik. Det er ikke kun to streger under et facit. Det drejer sig om politik, og hvad man gerne vil prioritere, siger han.
- Og vi vil gerne prioritere både den beskæftigelsesmæssige effekt, som ordningen altså giver, men også den økonomiske håndsrækning, der vil være til for eksempel børnefamilierne, som kan få passet børn og gjort rent. Så det er en politisk prioritering, vi gerne står på mål for, siger Jacob Jensen.
V: Gavner i udkantsområder
I august regnede Skatteministeriet på, hvad man forventer, der vil komme ud af ordningen til 1,1 milliarder kroner i 2015, hvis man ser på beskæftigelsen på længere sigt.
Og her lød skønnet på "i størrelsesorden 600" arbejdspladser, som det fremgår af et svar til Folketinget. Og det er nok for Jacob Jensen.
- Vi mener, at den her ordning gavner beskæftigelsen, ikke mindst i udkantsområderne. Men nok så væsentligt vil det give en økonomisk håndsrækning til danske familier, siger Venstre-ordføreren.
Det var et kardinalpunkt for den nye Venstre-regering at få håndværkerfradraget genindført, efter at den tidligere SR-regering lagde ordningen død ved årsskiftet.
Lars Løkke Rasmussen opfordrede den danske befolkning til at gemme kvitteringer fra håndværker-regninger, fordi han som statsminister ville stå i spidsen for at genindføre fradraget med tilbagevirkende kraft.
Som noget af allerførste efter valget skete netop det - dog uden Liberal Alliances stemmer, men til gengæld med SF's og Alternativets.
Det skete på betingelse af, at ordningen fra næste år skal målrettes energirigtige renoveringer, der også skal kunne komme lejere til gode.