Selv om Venstre i forsommeren endte i et større slagsmål om penge til formand Lars Løkke Rasmussen, så er partiet igen parate til at åbne pengekassen.
Løkkes eftervederlag for tiden som statsminister slutter fra 1. november, og dermed bliver indtægten på 1,439 millioner kroner om året skåret ned til den almindelige løn for et folketingsmedlem: 616.295 kroner om året.
Men det er for lidt, slår Venstres partisekretær Claus Richter fast i en sms til DR. Lars Løkke Rasmussen skal have en løn, der svarer til grundbeløbet for en minister. Det vil sige 1.191.420 kroner, og dermed ender Venstre med at betale mere end en halv million om året til Løkke.
- Venstre har for mange år siden besluttet, at Venstres formand får et honorar, der gør, at han kan opretholde en løn svarende til en minister. Det er en ordning, som eksempelvis også gjaldt under Anders Fogh Rasmussen. Og når vi har den ordning, skyldes det, at vi ønsker, at partiets formand skal have mulighed for helt og fuldt at kunne koncentrere sig om den i øvrigt krævende opgave, det er at være formand i Venstre og dermed også statsministerkandidat i Danmark, skriver Claus Richter.
Lars Løkke Rasmussen har også indtægter fra sin plads i Nationalbankens repræsentantskab, det er 22.000 kroner, og Claus Richter har ikke oplyst, om de eller andre indtægter skal modregnes. Den form for modregning sker eksempelvis hos Socialdemokraterne.
Løkke er Folketingets topscorer
Uanset hvad, så er Lars Løkke Rasmussen dog suveræn topscorer blandt partiformændene på Christiansborg.
Når Socialdemokraterne ikke har en formand, der er statsminister, får vedkommende 240.000 kroner oveni folketingshyren, mens Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti får 308.000 kroner. Og i de mindre partier som SF er der ingenting. Sekretariatsleder i SF Jens Andersen oplyser:
- Folketingslønnen er rigelig, siger han.
Skeptisk bagland
Bjarne Møller Petersen, formand for Venstre på Langeland, var i foråret kritisk, og i dag er han da heller ikke sikker på, at Løkke nødvendigvis skal have mere end en halv million kroner fra partikassen.
- Tallet skal ikke bestemmes ud fra, hvad han har fået tidligere. Hans eftervederlag skal ikke have noget med det at gøre. Det er jo betaling for noget andet. Man skal finde ud af, hvad der er ret og rimeligt. Måske skulle man skue til andre partier, siger han.
Også Christian Juhl, der er formand for Venstre i Midtjylland, ønsker, at hans parti bliver inspireret af andre partier.
- Det er en god ide med formandsløn og helt klare retningslinjer. Så undgår vi diskussioner fremover. Beløbet må vi se på i forretningsudvalget - der er jo gået lang tiden, vi sidst brugte de her regler i Venstre. Man skal selvfølgelig ikke lade sig diktere noget af andre, men vi skal nok finde et niveau, der flugter med andre store partier. Vi skal kunne se medlemmerne i øjnene - det er jo deres penge, vi bruger, siger han.
Gæmelke: En formand bør få ordentlig løn
Henrik Buchhave, der er medlem af Venstres forretningsudvalg og fra Region Nordjylland, er enig i, at Løkke skal have løn, men heller ikke han er nødvendigvis enig i, at den skal være på den anden side af en halv million kroner.
- Vi må se på, hvad beløbet skal være, og hvad formanden selv skal betale ud af det. Der er jo gået mange år, siden vi sidst havde en formand, der hvor den her model blev brugt. Det er jo ikke været aktuelt siden halvfemserne, siger Henrik Buchhave.
Et andet medlem af forretningsudvalgsmedlem Peter Gæmelke støtter op om ordningen:
- En løn, så det samlede beløb til formanden svarer til en ministerløn, lyder fornuftigt. Formanden skal lønnes ordentligt, for han han står til rådighed for partiet 24/7, siger Peter Gæmelke.