Danmark har i dag fået en ny regering.
Lars Løkke Rasmussen har sammen med sine nye ministre været hos dronningen for at præsentere den nye regering. Og de er netop kommet ud på slotspladsen.
Det er en regering bestående af 17 ministre. Lars Løkke Rasmussen skrev tidligere på dagen på sin facebook-profil:
- Vi er kun 17 (mod 20 indtil nu) og repræsenterer en god bredde i alder, geografi og køn. 10 har prøvet det før – syv er helt nye.
- Gennemsnitsalderen er godt 50 og spænder fra 31 til 70 år. Vi er (desværre) en kvinde mindre end i den gamle regering, men til gengæld (og det er jeg glad for) tre ministre færre i alt.
Ikke plads til Gade
Ny kultur- og kirkeminister, Bertel Haarder, er regeringens ældste minister. Han er 70 år og har prøvet at være minister før. Men det er den første "rene" Venstre-regering, han er med i.
Derimod blev der ikke plads til Søren Gade. Se forklaringen fra Lars Løkke Rasmussen på det fravalg i videoen herunder:
http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:558fb46c6187a41110a4469c
Du kan se alle de nye ministre i listen her under:
Statsminister Lars Løkke Rasmussen Finansminister Claus Hjort Frederiksen Udenrigsminister Kristian Jensen Kulturminister og kirkeminister Bertel Haarder Transport- og bygningsminister Hans Christian Schmidt Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen Udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg Social- og indenrigsminister Karen Ellemann Justitsminister Søren Pind Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde Skatteminister Karsten Lauritzen Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen Forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde Carl Holst Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen