Patienter skal altid have adgang til al ny medicin - uanset prisen.
Sådan har begge statsministerkandidater slået fast talrige gange, og dermed har de afvist, at noget dyr medicin skal vælges fra, selvom medicinpriserne stiger og stiger.
Men det er faktisk præcis, hvad der sker med den medicin, der bliver solgt på landets apoteker.
Hvis myndighederne ikke mener, at medicinen er pengene værd, vil de nemlig ikke give tilskud til den. Og så er eneste udvej, at patienterne betaler det hele selv, men sker sjældent, siger Tue Askaa, som er apoteker på Øresunds Apotek på Østerbro i København.
Den er nemlig for dyr.
- Når det er så dyrt for kunden, så fravælger de det og holder sig til de ældre behandlingsprincipper - derfor får vi aldrig brugt den nye type, siger han.
Absurd og selvmodsigende
Det er Folketinget, der har besluttet, at der skal laves fravalg blandt receptmedicin - og det sparer hvert år statskassen flere hundrede millioner kroner.
På landets sygehuse derimod, fører de stigende medicinpriser nu til, at man er nødt til at fyre personale. Her skeler man nemlig ikke til prisen på den medicin, man giver patienterne, og det presser budgetterne.
Alligevel har begge statsministerkandidater klart afvist, at man skal begynde at vælge noget sygehusmedicin fra.
- Jeg kan ikke se en situation for mig, hvor vi skal til at prioritere, sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun duelerede i en tv-duel mod Lars Løkke Rasmussen for en uge siden.
Ifølge Kjeld Møller Pedersen, som er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, er det dog uansvarligt af politikerne at nægte at tale om fravalg af medicin på sygehusgangene, når det allerede sker på apotekerne.
- Det er absurd, at man ikke vil skele til prisen, når det gælder sygehusmedicin. Det stritter mod hinanden, at man gerne vil se på forholdet mellem pris og effekt, når det gælder receptpligtig medicin, men ikke, når det er sygehusmedicin, siger han og fortsætter:
- Det kan man kalde selvmodsigende for nu at sige det diplomatisk.
Medicintilskudsnævnet vurderer pris og effekt
Det er Medicintilskudsnævnet, som rådgiver Sundhedsstyrelsen om, hvilke lægemidler nævnet mener, der skal gives tilskud til.
De ser på prisen i forhold til effekten af lægemidlet, forklarer Palle Mark Christensen, som udover at være praktiserende læge også er formand for Medicintilskudsnævnet.
Herefter er det op til Sundhedsstyrelsen, om de vil lytte eller ej.
- Vi sammenligner de lægemidler, der i øvrigt er på markedet og effekten af det pågældende nye lægemiddel. Hvis prisen er urimelig høj i forhold til de eksisterende lægemidler, og vi vurderer, at patienterne ikke har ekstra gavn af det, så kan vi sige, at lægemidlet ikke skal have generelt tilskud, siger han.
Beskeden forskel på ny og gammel medicin
Ligesom 18 ud af 20 hospitalsdirektører, som DR Nyheder har talt med, så mener Kjeld Møller Pedersen, at politikerne er nødt til at vælge noget dyr sygehusmedicin fra.
Alt andet vil være underligt, lyder det.
- Det er kun fornuftigt, at man ikke vil betale det hvide ud af øjnene, når man giver tilskud - for naturligvis må man se på, hvad en ting koster. Det gør alle. Det er pudsigt nok kun sygehusmedicinen, der er undtaget fra den tænkning, siger han.
Ligesom flere af hospitalsdirektørerne peger Kjeld Møller Pedersen på, at meget af den nye medicin kun er beskedent bedre end det gamle, og der er mange penge at spare. Det kan apotekerne dokumentere.
Besparelser på over en milliard
Indenfor de seneste fire år har Medicintilskudsnævnet lavet en såkaldt tilskudsrevurdering. Det vil sige, at de har gennemgået medicinen gruppe for gruppe for at se, om tilskuddet stadigvæk skal gives.
Resultatet er, at tilskuddene på en lang række medicinpræparater enten helt er fjernet, eller, at man har indført klausuleret medicin, hvor patienter skal opfylde nogle bestemte betingelser for at få tilskud, forklarer Kjeld Møller Pedersen.
- Det har givet besparelser på over en milliard, og det har rigtig stor betydning for de offentlige udgifter, siger professoren i sundhedsøkonomi og fortsætter:
- Når vi har lav økonomisk vækst i sundhedsvæsnet - og det har vi - så må man spørge sig selv, om man i virkeligheden skubber ting væk, der ville have været mere værdifuldt end medicin, hvor gevinsten målt i overlevelse kun kan måles i måneder - og nogle gange i uger.