Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har nu lagt sit regeringsgrundlag frem.
Her er et overblik over de vigtigste punkter:
Offentlig sektor:
Lars Løkke Rasmussen åbner i regeringsgrundlaget op for, at den offentlige sektor i de kommende år vil vokse. Noget som han under valgkampen og sin tid som oppositionsleder konsekvent afviste med et ønske om nulvækst i den offentlige sektor.
EU-folkeafstemning:
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at Lars Løkke Rasmussen vil holde folkafstemning om det danske retsforbehold inden jul. Folketingets EU-positive partier - SF, Socialdemokraterne, de Radikale og de Konservative - blev tidligere på året enige om, at afstemningen senest skulle være afholdt inden udgangen af første kvartal 2016.
Begrundelsen for at afskaffe forbeholdet er, at Danmark fortsat skal kunne deltage i det europæiske politisamarbejde Europol.
Asylpolitik:
Regeringen vil inden sommerferien fremsætte et lovforslag med henblik på at gøre det mindre attraktivt at søge asyl i Danmark. Venstre vil indføre en ny integrationsydelse på SU-niveau for nytilkomne flygtninge og familiesammenførte.
Liberal Alliance har tidligere stemt for lempelser af vilkårene for asylansøgere sammen med rød blok, men meget tyder på, at de lægger stemmer til Venstres politik.
Effektiviseringer i kommunerne:
Det fremgår af regeringsgrundlaget, at kommunerne via et såkaldt ”omprioriteringsbidrag” skal aflevere 1 procent årligt over de kommende fire år.
Det svarer til, at kommunerne skal effektivisere for knap 2,5 milliarder kroner årligt – altså reducere for næsten 10 milliarder kroner i valgperioden.
Irak-kommissionen:
I regeringsgrundlaget står der også, at der allerede er nok viden om baggrunden for Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan. Derfor vil regeringen nedlægge Irak-kommissionen.
Dagpenge:
Regeringen ønsker, at dagpengekommissionen færdiggør sit arbejde, og at den afrapporterer inden Folketingets åbning i oktober.
Herefter vil regeringen indlede forhandlinger med Folketingets partier med henblik på at opnå enighed om et robust dagpengesystem. Venstre har gjort det klart, at der ikke skal bruges ekstra penge på et nyt dagpengesystem.
Grænsekontrol:
Løkke lægger i sit regeringsgrundlag op til, at der skal være mere kontrol i områderne bagved grænsen. Dermed kan Danmark uden problemer leve op til reglerne for Schengen-samarbejdet, og han imødekommer DF-formand Kristian Thulesen Dahl en smule.
Ulandsbistand:
Regeringen vil sænke ulandsbistanden fra 0,85 procent af BNI til FN's mål på 0,7 procent af BNI. Pengene skal bruges til at prioritere inden for de offentlige udgifter.
Krigen mod IS:
Venstre slår i regeringsgrundlag fast, at man vil forlænge den danske militære indsats mod Islamisk Stat (IS), så den fortsætter efter oktober.
Moderne kontanthjælpsloft:
Spørgsmålet om, hvor Venstres "moderne kontanthjælpsloft" kommer til at ligge bliver besvaret senest til efteråret. Der skal loftet nemlig indføres, fremgår det af regeringsgrundlaget. Loftet er første del af en kommende jobreform, som skal øge de økonomiske incitamenter til at tage et arbejde.
Skattelettelser:
Regeringen en ambition om at sænke skatten på den sidst tjente krone med 5 procentpoint - bedre kendt som topskatten. Topskatteprocenten ligger i dag på 15 procent, som skal betales af indkomster over 459.200 kroner. Liberal Alliance har haft et særligt ønske om netop dette punkt.
Togfonden:
Den nye transportminister, Hans Christian Schmidt (V), får som en af sine første opgaver at gennemgå den forrige regerings togfond og om muligt tilpasse den. Venstre er ikke med i forliget om togfonden, hvor partiet forlod forhandlingerne, inden de for alvor kom i gang.
Statslige arbejdspladser:
Det har længe stået klart, at en borgerlig regering ville forsøge at flytte en række statslige arbejdspladser væk fra Hovedstadsområdet. I regeringsgrundlaget fremgår det dog kun, at "regeringen vil arbejde for, at der placeres flere statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet".
Regeringen vil fremlægge en strategi herfor inden Folketingets åbning i oktober.
Boligjobordningen:
Boligjobordningen genindføres med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2015. Det var et af Venstres valgløfter.
Der har ellers været kritik af løftet fra en række fagfolk og økonomer, der ikke mener, at det er særligt hensigtsmæssigt at stimulere økonomien yderligere i en situation med fremgang i beskæftigelsen i byggebranchen.