Da Venstre blev stiftet for næsten 150 år siden, var de fleste politikere landmænd.
Og Folketingets lange sommerpause var netop tilrettelagt, så de kunne nå hjem til gården og høste afgrøderne, mens varmen endnu var over dem.
Sådan er det ikke i dag.
Da stemmerne var talt op ved det seneste folketingsvalg i 2011, var der blot blevet valgt én aktiv landmand og en lille håndfuld hobbylandmænd ind i Venstres 47-mand store folketingsgruppe.
Størstedelen af venstrepolitikerne har i dag en videregående uddannelse på CV’et.
Og hvor partiet oprindeligt var landmændenes liberale stemme på Christiansborg, har Venstre i de seneste år udviklet sig til at blive et mere bredtfavnende folkeparti, der også vil appellere til de mange danskere på den politiske midte.
Bliv klogere på Venstre i grafikken herunder.
https://www.youtube.com/watch?v=OqQk7kLuaK4&rel=0