Venstres formand Lars Løkke Rasmussen står på benene endnu. Det ser ud til at han om få uger kan kræve nøglerne til Statsministeriet tilbage fra Helle Thorning-Schmidt.
Ingen af delene er ellers en selvfølge, når man kigger tilbage på forløbet siden valget i 2011.
Sager om økonomiske dispositioner og bilag er ikke ukendt land for Lars Løkke Rasmussen. Men først kom GGGI-sagen og så kom tøjsagen, og især den sidste kom til at definere Lars Løkkes tid som oppositionsleder. I hvert tilfælde på det personlige plan. Han er ikke populær alle steder, heller ikke i det borgerlige Danmark.
Når han alligevel står til at blive statsminister, så skyldes det vælgernes modvilje mod at skifte blok. De Løkke-trætte går til Dansk Folkeparti, enkelte til Liberal Alliance.
Dertil kan lægges at tøjsagen bragte interne uenigheder i Venstre helt frem på scenekanten. Dermed kan det blive et svært puslespil at fordele Venstre-ministerposter efter en valgsejr. Og decideret brutalt at fordele magt og poster i Venstre, hvis valget tabes og Løkke forsvinder.
På det strengt politiske plan er tingene generelt gået efter Løkkes plan siden 2011. Der er indgået en række store forlig med regeringen, og Venstres politik er præsenteret i en form, så der er mulighed for at operere politisk i Blå Blok efter '15-valget. Nulvækst er "udgangspunktet" og det skal kunne betale sig at arbejde.
Venstres valgkamp kommer til at handle om økonomi og udlændinge. Nøglerne skal generobres.