Det kan blive nødvendigt at gå på kompromis om det udgiftsstop - eller nulvækst - som Lars Løkke Rasmussen (V) introducerede som Venstres nye politik på et landsmøde for tre år siden.
Sådan lyder det fra Venstre-formanden selv på valgkampens første dag, hvor Dansk Folkeparti allerede er kommet med en hård kritik af Venstres ønsker om nulvækst.
- Jeg har fra starten sagt, at udgiftsstoppet er Venstres udgangspunkt. Det er klart, at hvis Venstre får 90 mandater i Folketinget, er jeg helt sikker på, at jeg kan blive stående på det udgangspunkt, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Men hvis der er en masse partier i Folketinget, som synes noget andet, så skal man jo forhandle. Det afgørende er retningen, og det, vi har sat, er en retning, hvor det bedre skal kunne betale sig at arbejde, siger han.
Det er et middel
Før Lars Løkke Rasmussen på Venstres landsmøde i 2012 ændrede politik på vækstområdet, mente Venstre, at den offentlige sektor kunne få lov at vokse med 0,8 procent om året.
Det ønske har Dansk Folkeparti fortsat, og partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) fastslår i dag, at 'der skal være plads til en beskeden realvækst i den offentlige sektor'.
For Lars Løkke Rasmussen er nulvækst dog ikke et ultimativt krav for, at han kan blive statsminister efter valget.
- Det er klart, at det der udgiftsstop er let at gennemføre, hvis vi får 90 mandater til Venstre. Det er det, vi arbejder på, siger Lars Løkke Rasmussen.
- Men udgiftstoppet har aldrig været et mål i sig selv. Det er et middel. Jeg er ikke imod at bruge penge i den offentlige sektor, hvis vi bruger dem godt. Da jeg selv var sundhedsminister, øgede vi udgifterne på sundhedsområdet ganske mærkbart. Det var derfor, ventetiderne faldt med fem uger, siger han.
Foruden Venstre ønsker De Konservative også nulvækst i den offentlige sektor, mens det fjerde parti i blå blok, Liberal Alliance, går ind for minusvækst.