Det var en 'fin tanke', da Venstre sammen med regeringen, SF, Konservative og Dansk Folkeparti i 2012 indgik en aftale om mere inklusion af specialbørn i folkeskolens almindelige klasser.
Men inklusionen fungerer ikke, og derfor skal der tages et opgør med den måde, inklusionen foregår på. Det siger Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen.
- Det er jo en fin tanke, at alle børn uanset forudsætninger skal være i den samme klasse. Jeg må bare helt stilfærdigt sige, at det er drevet for vidt, siger Venstre-formanden.
Venstres varslede opgør med inklusionen i folkeskolen er en del af et ungeudspil, som partiet fremlægger her knap en uge inde i valgkampen.
Fra den ene grøft til den anden
Det fremgår ikke af udspillet, hvor mange specialbørn der skal trækkes ud af de almindelige folkeskoleklasser, men Lars Løkke Rasmussen fastslår, at Venstre vil give inklusionen i folkeskolen et 'serviceeftersyn'.
- Det er gået fra den ene grøft til den anden. Der var for mange børn, der blev udsondret i specialklasser, men nu er vi så kommet over i den anden grøft. Vi skal tilbage igen, siger Lars Løkke Rasmussen.
Venstre mener fortsat, at målsætningen om, at flere børn bliver inkluderet i folkeskolen, er rigtig.
Men flere steder går det for stærkt, lyder det fra partiet, og der tages ikke tilstrækkelig hensyn til alle elever.
Venstre skriver i sit ungeudspil om inklusion:
- 8 ud af 10 lærere mener, at inklusionselever ikke får den hjælp, som de har krav på, og kun 4 ud af 10 elever, der er blevet inkluderet i folkeskolens normalundervisning, får støtte i undervisningen. Derfor foreslår Venstre et serviceeftersyn af inklusionen i folkeskolen, herunder en fremrykket evaluering af, hvor vi inddrager elever, lærere og forældre for at sikre, at inklusionen foregår på en ordentlig måde.
Venstres ungeudspil indeholder i alt 17 'initiativer', som partiet selv kalder dem. De kan nærstuderes her.