En nedadgående spiral for lønudviklingen for de lavestlønnede.
Det er risikoen ved De Konservatives forslag om, at der altid skal være mindst 3.000 kroner i forskel mellem at være på passiv forsørgelse og at være i arbejde.
Det viser forskningen ifølge Flemming Larsen, der er professor på Center for i Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet.
Et mindre incitament
- Sætter man ydelserne ned, så har det en afsmittende virkning på de laveste lønninger. Derfor opstår der det problem, at incitamentet til at tage et arbejde igen bliver mindre, og så risikerer man at skabe en nedadgående spiral, hvor man igen sætter ydelserne ned, de laveste lønninger falder, og incitamentet bliver igen mindre, siger Flemming Larsen.
Mekanismen bag er ifølge Flemming Larsen, at når kontanthjælpen er lavere, så vil arbejdsgiverne begynde at oprette job til lavere løn. De ledige vil tage jobbene, fordi de giver lidt mere end den nye, lave kontanthjælp.
Når de laveste lønninger er faldet, vil der igen være kort afstand mellem løn og kontanthjælp. Og hvis der skal være 3.000 kroners gevinst, som i de konservatives forslag, skal man igen sætte kontanthjælpen ned.
Men der er dog grænser for, hvor langt ned lønnen kan komme, mener arbejdsmarkedsforsker Carsten Strøby Jensen på Sociologisk Institut på Københavns Universitet.
- Forholdet er ikke én-til-én. Et større udbud af arbejdskraft betyder ikke nødvendigvis, at man sænker mindstelønnen.
- Den er styret af overenskomster. Men det giver arbejdsgiverne et stærkt kort på hånden i forhold til presse mindstelønnen ved næste overenskomstforhandling, siger han.
Risiko for amerikanske tilstande
Flemming Larsen er dog noget mere dyster i sin forudsigelse.
I yderste konsekvens kan en negativ spiral betyde amerikanske tilstande på det danske arbejdsmarked.
- I USA ser man et 'working-poor-fænomen', hvor minimumslønnen ikke kan dække leveomkostningerne. Så er man i princippet fattig, selvom man er i arbejde.
- Og så bliver man nødt til at tage et job ekstra for at få tingene til at løbe rundt, siger Flemming Larsen, der er professor på Center for i Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.
Får De Konservative det, som de vil have det, så står en enlig på kontanthjælp med tre børn til at miste 2.956 kroner om måneden efter skat.
Og et ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, vil samlet miste 4.828 kroner per måned efter skat.