Sætningen 'det skal kunne betale sig at arbejde' er Venstres store mantra under valgkampen. Flere danskere skal i arbejde frem for at være på offentlig ydelse. Og partiet går til valg på at indføre 'et moderne loft over kontanthjælpen'.
Venstres kontanthjælpsloft skal altså være anderledes, end det VK-regeringen administrerede i 00'erne, og som den nuværende regering afskaffede som noget af de første efter magtovertagelsen i 2011.
Det er endnu uvist, hvad Venstres kontanthjælpsloft præcist går ud på, da partiet endnu ikke har fremlagt konkrete detaljer om den moderne version af deres politik fra regeringsdagene.
Men Detektor har haft det gamle kontanthjælpsloft til gennemsyn for at se, om kontanthjælpsmodtagere dengang kom i arbejde efter loftets indførelse i januar 2004.
Og ordningen virkede dengang ikke optimalt, forklarer Christian Albrekt Larsen, professor i Professor i komparative velfærdsstudier ved Aalborg Universitet.
- Loftet fik stort set ikke flere i beskæftigelse. Hvis der var nogle effekter, så var de ikke stærke nok til at kunne sige, det var på grund af kontanthjælpsloftet, siger han.
Ingen klar beskæftigelseseffekt
Christian Albrekt Larsen henviser til to forskellige rapporter. Den ene rapport stammer fra Beskæftigelsesministeriet, som i 2006 kulegravede kontanthjælpsloftet, da Venstre sad ved magten.
Her er konklusionen, at tallene for samlevende og gifte kan '...give en indikation af, at kontanthjælpsloftet får nogle personer til at forlade kontanthjælpssystemet lige omkring det tidspunkt, hvor de vil blive berørt af loftet, det vil sige efter et halvt år', står der i rapporten.
- Beskæftigelsesministeriets opgørelse viste nogle overgangseffekter, som kunne give en indikation på, at der var en effekt fra loftet, men de er ikke stærke nok til at sige, der var en klar beskæftigelseseffekt, siger Christian Albrekt Larsen.
Undersøgte tre grupper
Ifølge en rapport fra SFI lavet i 2005 med over 1.000 kontanthjælpsmodtagere var det kun et fåtal, som kom i arbejde, efter loftet blev indført.
I rapporten var kontanthjælpsmodtagerne delt ind i tre hovedgrupper:
De som forventeligt ikke ville blive berørt af loftet, de som, man forventede, ville få under 500 kroner mindre om måneden før skat, og endelig de som, man forventede, ville få over 500 kr. mindre om måneden.
11 procent af den første gruppe - der ikke var påvirket af loftet - var kommet i almindeligt arbejde - det vil sige arbejde uden løntilskud eller supplerende kontanthjælp. Det samme var ni procent af den anden gruppe og ti procent af den tredje gruppe - som altså begge blev ramt af loftet.
SFI konkluderede i rapporten at:
'Effekten er i alle tilfælde meget usikkert bestemt, og det kan ikke med sikkerhed fastslås, om en ydelsesreduktion øger eller mindsker sandsynligheden for at komme i arbejde eller starte på en uddannelse.'
Økonomien ikke årsag til ledighed
Der er ifølge Christian Albrekt Larsen tre årsager til, at det gamle kontanthjælpsloft ikke gav de ønskede effekter.
For det første var kontanthjælpsmodtagerne en del af en gruppe, som længe ikke havde været i beskæftigelse, og de havde derfor en vag tilknytning til arbejdsmarkedet.
For det andet viste interview med de adspurgte i SFI's rapport, at økonomien faktisk ikke var årsagen til, at de ikke havde fundet et job.
- To tredjedele sagde sådan set, at de gerne ville i arbejde. Og den sidste tredjedel svarede, at der var alle mulige andre grunde end økonomien til, at de ikke arbejdede, siger han.
For det tredje mener Christian Albrekt Larsen, at det kan diskuteres, om loftet var 'brutalt' nok over for kontanthjælpsmodtagerne.
- Når medicinen ikke virker, kan man altid diskutere, om man skal stoppe med at bruge den, eller om man skal skrue dosis op, siger han.
Hver dag sender Detektor en særudgave klokken 23 på DR2, hvor programmets valghold faktatjekker påstande fra politikere, meningsdannere og medier.
Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal kigge nærmere på. Send en mail til detektor@dr.dk eller skriv en besked til redaktionen på Facebook.
Du kan også ved at bruge DR's hashtag under valgkampen #DRdinstemme give dit besyv med på de sociale medier.
Du kan se alle afsnit af Detektor - valg 2015 her.