Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er uenige om, hvor mange danskere der ikke får en stor nok økonomisk gevinst ud af at arbejde.
Og som med andre politiske diskussioner strør de om sig med forskellige tal, der gør det til lidt af en jungle at finde rundt i for almindelige mennesker.
Detektor har set på fakta, og giver her et overblik over, hvorfor de to statsministerkandidater bruger forskellige tal til at beskrive, hvor mange på offentlig ydelse, der ifølge deres overbevisning ikke har stort nok incitament til at arbejde.
Løkke: 330.000 har ingen nævneværdig gevinst
Venstre og Lars Løkke Rasmussen går til valg på, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde og foreslår blandt andet et loft for, hvor mange offentlige ydelser man kan modtage.
- Vi ved jo fra regeringen selv, (..) at der er 330.000 danskere, for hvem der ikke er nogen nævneværdig gevinst ved at arbejde, sagde Lars Løkke i den første direkte tv-duel med statsministeren.
Venstre bruger altså tallet 330.000.
Men Helle Thorning-Schmidt derimod siger, at tallet er noget lavere. Nemlig, at det er 240.000 danskere, som ikke får nok økonomisk ud af at arbejde i forhold til deres overførselsindkomst.
Thornings tal er i fremtiden
Begges tal stammer fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Men Lars Løkke refererer til beregninger fra 2013, hvor 330.000 danskere ifølge ministeriet ikke havde nogen nævneværdig gevinst ved at komme i job.
Helle Thorning derimod henviser til beregninger, som skildrer, hvordan det vil se ud i 2022, når regeringens skattereform og kontanthjælpsreform er trådt fuldt i kraft.
Thornings 240.000 fortæller altså noget om, hvor mange der i fremtiden ikke får en særlig stor indtægt i forhold til, hvad de vil få på offentlig forsørgelse.
Hvad er nævneværdig gevinst?
Det er ikke helt nemt at måle, hvad der skal til for, at det kan betale sig at arbejde. Men Økonomi- og Indenrigsministeriet bruger en bestemt definition.
I ministeriet rapport fra 2013, hvor tallet 330.000 personer stammer fra, bruger de ikke ordet nævneværdig gevinst, men den mundrette vending 'en nettokompensationsgrad over 80 procent'.
Nettokompensationsgraden ser på forholdet mellem folks rådighedsbeløb ved offentlig forsørgelse og beløbet, de kan få ved at få et fuldtidsjob.
Her tages der hensyn til transportudgifter, boligstøtte, friplads i daginstitution og ægtefælle eller samlevers overførselsindkomst.
Beregningerne ser både på, hvor meget personer i arbejde kunne få, hvis de skulle være på overførselsindkomst som for eksempel dagpenge eller kontanthjælp. Og hvor meget ledige eller efterlønnere hypotetisk set kunne tjene ved at arbejde.
Det betyder, at hvis man på overførselsindkomst kan få over 80 procent af ens fuldtidsløn, så har man ikke en 'nævneværdig gevinst' ved at tage et arbejde.
Ekspert: Vi er tættere på 330.000
Jan Rose Skaksen, som er forskningschef i Rockwool Fonden, forklarer over for Detektor, at det ene antal ikke er mere rigtigt end det andet.
De 330.000, som Løkke bruger, er et øjebliksbillede for 2013, mens de 240.000, som Thorning bruger, er, hvor man ender, efter regeringens politik på området er fuldt indfaset.
Det er især skattereformen, men også kontanthjælpsreformen, der påvirker tallene, siger Jan Rose Skaksen.
- Men hvis man skal sige, hvilket tal, der er tættest på i dag, så ligger vi tættere på de 330.000 end de 240.000. Det skyldes simpelthen, at der er rigtigt meget af skattereformen, der ikke er indfaset endnu, forklarer han.
Et arbejde er mere end lønnen
Forskningschefen siger, det er korrekt, at disse ca. 330.000 danskere ikke får ret meget økonomiske ud af at arbejde på den korte bane.
Men, uddyber han:
- For mange af dem, der kan det godt betale sig for dem på den længere bane, fordi det er vigtigt at have et arbejde for at beholde kontakten til arbejdsmarkedet og også for at få en højere løn i fremtiden. For rigtig mange mennesker betyder det faktisk rigtig meget for deres livskvalitet, at de også har et arbejde.
Hver dag sender Detektor en særudgave efter Deadline på DR2, hvor programmets valghold faktatjekker påstande fra politikere, meningsdannere og medier.
Du kan være med til at bestemme, hvad Detektor skal kigge nærmere på. Send en mail til detektor@dr.dk eller skriv en besked til redaktionen på Facebook.
Du kan også ved at bruge DR's hashtag under valgkampen #DRdinstemme give dit besyv med på de sociale medier.
Du kan se tidligere afsnit af Detektor - Valg 2015 her.